|
Bruxelles, den 29. september 1999 |
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
Erklæring fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om Den Koreanske Halvø |
Den Europæiske Union noterer sig med tilfredshed den erklæring, som Den Demokratiske Folkerepublik Korea for nylig fremsatte om stop for testaffyringer af missiler, mens der pågår samtaler mellem USA og DPRK. EU har en forventning om, at dette skridt vil være indledningen til konkrete resultater på ikke-spredningsområdet.
Dialog er den bedste måde at mindske spændinger og fremme regional stabilitet på. De seneste konstruktive samtaler mellem USA og DPRK har haft en positiv indflydelse i retning af normaliserede forbindelser mellem USA og DPRK.
EU minder om, at en meningsfuld dialog mellem Nordkorea og Sydkorea er afgørende for varig fred på halvøen. EU bekræfter sin støtte til forpligtelsespolitikken og opfordrer de to lande til at genoptage deres direkte dialog uden forhåndsbetingelser. EU er rede til fortsat at støtte de interna-tionale bestræbelser på at fremme stabilitet og fred i området og er parat til en ny dialogrunde med DPRK.
De central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de associerede lande Cypern og Malta og de EFTA-lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, tilslutter sig denne erklæring.
________________________