Bruxelles, den 19. januar 2001

5277/01 (Presse 17)

P 14/01

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

Erklæring fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne

om parlamentsvalget i Kap Verde

 

Den Europæiske Union ser med tilfredshed på de frie og retfærdige parlamentsvalg i Kap Verde den 14. januar 2001.

Det forhold, at der nu for tredje gang er blevet afholdt demokratiske valg, og at der for anden gang på ordnet vis er overdraget beføjelser fra det ene politiske parti til det andet, bekræfter det kapverdiske folks forpligtelse på demokratiske principper.

Den Europæiske Union lykønsker alle involverede parter og giver udtryk for vilje til at fortsætte samarbejdet med de kapverdiske myndigheder til gavn for det kapverdiske folk.

De central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, tilslutter sig denne erklæring.

 

 

________________________