10235/01 (Presse 257)

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2364. samling i Rådet

- TRANSPORT/TELEKOMMUNIKATION -

den 27.-28. juni 2001 i Luxembourg

 

 

Formand:

Björn ROSENGREN

Kongeriget Sveriges erhvervsminister og minister for beskæftigelse og kommunikation

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TELEKOMMUNIKATION

REVIDEREDE RAMMEBESTEMMELSER FOR ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER *

RADIOFREKVENSPOLITIKKEN *

OPRETTELSE AF TOPDOMÆNET .EU *

POSTTJENESTER *

INDFØRELSE AF MOBILNET AF TREDJE GENERATION I EU *

eEUROPE-HANDLINGSPLANEN: INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED *

TRANSPORT

SØTRANSPORT *

Sikkerhed til søs *

- Forordning om fremskyndet indfasning af krav om olietankskibe med dobbeltskrog (Erika I-pakken) *

- Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (Erika II-pakken) *

- Forhandlinger om sorte bokse inden for rammerne af IMO *

- Erstatningsfond for olieforurening *

Meldeformaliteter for skibe, der sejler til og fra havne *

HORISONTALE SPØRGSMÅL *

STRATEGI FOR DEN FÆLLES TRANSPORTPOLITIK (HVIDBOG) *

GALILEO *

LUFTFART *

FÆLLES EUROPÆISK LUFTRUM *

LUFTFART OG FLYSTØJ I ICAO-REGI *

DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR (EASA) *

MONTREAL-KONVENTIONEN OM LUFTFARTSSELSKABERS ERSTATNINGSANSVAR *

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER *

LANDTRANSPORT *

FORPLIGTELSER TIL OFFENTLIG TRAFIKBETJENING INDEN FOR PERSONBEFORDRING *

UDDANNELSE AF ERHVERVSCHAUFFØRER *

VEJTRANSPORTPAKKEN *

EVENTUELT *

- Udbygning af Euro-Middelhavssamarbejdet inden for transport og energi *

- Ratifikation af internationale konventioner *

- Overflyvning af Sibirien *

- Luftfartsaftaler med CØEL og Cypern *

- Slot-fordeling *

- Jernbanepakken *

AFTALE MELLEM EU OG RUMÆNIEN OM VEJGODSTRANSPORT *

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

TRANSPORT

- Direktiv om lastning af bulkskibe *

LANDBRUG

- Forordning om fødevarelovgivningen og om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet *

- EF-registrering af "Bayerisches Bier" * *

- Den internationale sukkeroverenskomst *

- Genudnævnelse af EF-Sortsmyndighedens præsident og vicepræsident *

DET INDRE MARKED

- Markedsføring af korte chlorparaffiner * *

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

- Europol - aftaler med Island, Norge og Interpol *

- Grotius II - (det strafferetlige område/kriminalsager) *

- Oisin II * *

- STOP II * *

- Hippokrates * *

- Transportvirksomheders ansvar - Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 *

ØKOFIN

- Finansiel bistand til Kosovo *

- Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri *

- Forbindelserne med de associerede CØEL *

- Regionerne i EU's yderste periferi *

UNGDOM

- Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på internettet - erklæring *

- Fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet - resolution *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

- Den Europæiske Unions Observatørmission *

- EU's særlige repræsentant *

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 74 59.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Rik DAEMS

Minister for telekommunikation samt for offentlige virksomheder og kapitalinteresser

José DARAS

Vicepremierminister og minister for mobilitet og transport (regionen Vallonien)

Danmark:

Jacob BUKSTI

Trafikminister

Tyskland:

Siegmar MOSDORF

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi

Henner WITTLING

Statssekretær, Forbundsministeriet for Transport, Anlægsarbejder og Boligspørgsmål

Grækenland:

Alexandros VOULGARIS

Statssekretær for transport og kommunikation

Spanien:

Francisco ALVAREZ-CASCOS FERNANDEZ

Minister for indenlandsk udvikling

Baudilio TOME MUGURUZA

Statssekretær for telekommunikation og informationssamfundet

Frankrig:

Jean-Claude GAYSSOT

Minister for infrastruktur, transport og boligspørgsmål

Christian PIERRET

Statssekretær under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for industri

Irland:

Mary O'ROURKE

Minister for offentlig virksomhed

Italien:

Maurizio GASPARRI

Kommunikationsminister

Pietro LUNARDI

Minister for infrastrukturer og transport

Luxembourg:

François BILTGEN

Arbejdsminister, minister med ansvar for kommunikation

Henri GRETHEN

Trafikminister

Nederlandene:

Tineke NETELENBOS

Minister for kommunikation og offentlige arbejder

Monique DE VRIES

Statssekretær for transport, kommunikation og offentlige arbejder

Østrig:

Monika FORSTINGER

Forbundsminister for transport, innovation og teknologi

Portugal:

José JUNQUEIRO

Statssekretær for havneadministration

Rui CUNHA

Statssekretær med ansvar for transport

Finland:

Olli-Pekka HEINONEN

Trafik– og kommunikationsminister

 

Sverige:

Björn ROSENGREN

Erhvervsminister og minister for beskæftigelse og kommunikation

Det Forenede Kongerige:

Douglas ALEXANDER

Statssekretær for e-handel og konkurrenceevne

John SPELLAR

Statssekretær, Ministeriet for Transport, Lokalstyre og Regionerne, Trafikminister

Sarah BOYACK

Trafikminister (den skotske regering)

* * *

Kommissionen:

Loyola DE PALACIO

Næstformand

Erkki LIIKANEN

Medlem

 

 

TELEKOMMUNIKATION

REVIDEREDE RAMMEBESTEMMELSER FOR ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER

A. FORSYNINGSPLIGT OG BRUGERRETTIGHEDER

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Når teksten er endeligt udformet på fællesskabssprogene, vil den fælles holdning i overensstemmelse med traktatens fælles beslutningsprocedure blive sendt til Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandlingen i Parlamentet.

Forslaget til direktiv tilsigter at:

- ajourføre og modernisere gældende forskrifter på forsyningspligtområdet med henblik på at fastlægge omfanget af denne pligt, brugernes rettigheder og regler for kompensation til forsyningspligtudbyderne uden at det fører til konkurrenceforvridning

- fastlægge en procedure til nyvurdering af forsyningspligtens omfang

- fastsætte specifikke bruger- og forbrugerrettigheder, hvor det er nødvendigt

- bringe de nuværende regler for faste kredsløb et skridt videre og sikre, at sådanne er til rådighed i EU, indtil der er etableret et konkurrencemarked for disse tjenester,

- bemyndige de nationale tilsynsmyndigheder til at træffe foranstaltninger på brugernes og forbrugernes vegne,

- understøtte industriens bestræbelser for at sikre interoperabilitet mellem forskelligt forbrugerudstyr til digitalt tv.

 

B. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OG BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS FRED

I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse havde Rådet en indgående drøftelse om direktivforslaget om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Da der var enighed om alle spørgsmål undtagen et (uanmodet kommunikation), pålagde Rådet De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre med dette sidste spørgsmål, så direktivet kan blive vedtaget allerede på Rådets næste samling under det belgiske formandskab.

Dette direktivforslag er blot en revision af direktiv 97/66/EF, som tager sigte på at tilpasse og ajourføre bestemmelserne heri under hensyntagen til den seneste og forventede udvikling ved at opstille regler, der er teknologineutrale, og som opretholder et højt niveau for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred for borgerne.

Det præciserer og supplerer direktiv 95/46/EF for så vidt angår den elektroniske kommunikationssektor og beskytter de lovlige interesser for abonnenter, der er juridiske personer.

I lighed med det gældende direktiv finder det ikke anvendelse på aktiviteter, der ikke er omfattet af EF-traktatens anvendelsesområde.

 

RADIOFREKVENSPOLITIKKEN

I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en fælles indstilling til udkastet til beslutning om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab. Rådet anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at forelægge et udkast til fælles holdning, der tager hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse, med henblik på den formelle vedtagelse af beslutningen.

Formålet med dette udkast til beslutning er at etablere et politisk og retligt regelsæt i Det Europæiske Fællesskab for at sikre samordning af politikkerne og, hvor det er relevant, den harmonisering af betingelserne for adgang til og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, der er nødvendig for det indre markeds oprettelse og funktion inden for fællesskabspolitikområder som elektronisk kommunikation, transport og forskning og udvikling (FoU).

For at opfylde denne målsætning fastlægger udkastet til beslutning procedurer med henblik på at:

a) lette udformningen af politikker med henblik på den strategiske planlægning og harmoniseringen af frekvensanvendelse inden for Fællesskabet, under hensyntagen til bl.a. de økonomiske, sikkerhedsmæssige, sundheds- og samfundsmæssige, ytringsfrihedsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og tekniske aspekter i Fællesskabets politikker samt frekvensbrugergruppers forskellige interesser, med henblik på at optimere frekvensanvendelsen og undgå skadelig interferens.

b) sikre den effektive gennemførelse af en frekvenspolitik i Fællesskabet og navnlig indarbejde en generel metode til at sikre harmonisering af betingelserne for adgang til og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne

c) sikre koordineret og rettidig information om frekvensallokering, -tilgængelighed og -anvendelse i Fællesskabet

d) sikre effektiv koordinering af Fællesskabets interesser i internationale forhandlinger, hvor frekvensanvendelse har konsekvenser for Fællesskabets politikker.

 

OPRETTELSE AF TOPDOMÆNET .EU

I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet til enighed om udkastet til denne forordning og anmodede De Faste Repræsentanters Komité om i lyset af Europa-Parlamentets udtalelse at udarbejde teksten til en fælles holdning og forelægge den på Rådets næste samling.

Formålet med denne forordning er at implementere landekode-topdomænet .eu (ccTLD) i Fællesskabet. Forordningen fastsætter vilkår for implementeringen, herunder udpegelsen af en topdomæneadministrator, og fastlægger de generelle politiske rammer, som topdomæneadministratoren skal fungere under.

Denne forordning berører ikke ordninger i medlemsstaterne vedrørende nationale topdomæner.

 

POSTTJENESTER

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om dette spørgsmål. Rådet anmodede De Faste Repræsentanters Komité om aktivt at fortsætte arbejdet med denne sag og forelægge et udkast til fælles holdning, som Rådet kan vedtage, så snart de politiske betingelser for det er til stede.

Direktivforslaget tager sigte på at ændre det gældende direktiv, nemlig direktiv 97/67/EF, på en række nærmere bestemte punkter og fastsætter to yderligere faser i liberaliseringsprocessen for posttjenester.

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om en første fase, der skal være gennemført senest den 1. januar 2003, og som svarer til en yderligere liberalisering på 20% sammenlignet med det nugældende direktiv. Efter forslaget skulle en række nye foranstaltninger, som der skal træffes afgørelse om i 2005, få virkning fra den 1. januar 2007. Hovedelementerne i Kommissionens forslag er følgende: for det første foreslås en række foranstaltninger, der skal finde anvendelse i 2003, nemlig indførelse af nye definitioner, nedsættelse af pris- og vægtgrænserne på eneretsområdet til 50 g og to og en halv gange standardtaksten, samt liberalisering af udgående grænseoverskridende post; for det andet foreslås der en yderlige fase, der skal starte i 2007.

 

INDFØRELSE AF MOBILNET AF TREDJE GENERATION I EU

Kommissionen gav i forlængelse af den meddelelse, den forelagde Rådet (transport/telekommunikation) den 4.-5. april 2001, supplerende oplysninger om dette emne, som flere delegationer havde bemærkninger til.

Formanden opsummerede drøftelserne således:

- der var enighed om betydningen af at tage hensyn til potentielle trusler mod vækst og udvikling af det europæiske informationsteknologi- og telekommunikationsmarked;

- da medlemsstaterne har forskellige måder at tildele mobiltelefonlicenser på, er det vigtigt at videreføre dialogen herom mellem medlemsstaterne og erhvervslivet;

- Rådet noterede sig dels Kommissionens forelæggelse og dels erfaringerne med bl.a. netværksdeling, der vil kunne øge nytteværdien for samfundet. Denne type samarbejde skal overholde konkurrencereglerne under hensyntagen til forbrugernes interesser;

- Rådet understregede, at det nærer tillid til 3G, og bekræftede, at det vil fortsætte dialogen herom;

- Rådet opfordrede Kommissionen til sammen med Rådet og erhvervslivet at arbejde videre med dette spørgsmål med henblik på at sikre en økonomisk og socialt vellykket indførelse af 3G.

 

eEUROPE-HANDLINGSPLANEN: INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED

Under frokosten præsenterede Kommissionen en meddelelse med ovenstående titel. Det skal bemærkes, at Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) på samlingen den 30. maj vedtog en resolution om dette spørgsmål (jf. pressemeddelelse af 31. maj 2001- dok. 9120/01 Presse 205).

 

TRANSPORT

SØTRANSPORT

Sikkerhed til søs

- Forordning om fremskyndet indfasning af krav om olietankskibe med dobbeltskrog (Erika I-pakken)

Rådet nåede til enighed om en fælles holdning til udkastet til forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog. Efter den endelige udformning på fællesskabssprogene vil den fælles holdning blive vedtaget formelt af Rådet og forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Formålet med denne forordning er at fastsætte en fremskyndet indfasning af kravene om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design i MARPOL-konvention 73/78 for olietankskibe med enkeltskrog.

Denne forordning gælder for alle olietankskibe på 5 000 tons dødvægt og derover, når de

▫ anløber en havn eller offshore-terminal under en medlemsstats jurisdiktion, uafhængigt af flag, eller

▫ fører en medlemsstats flag.

Som bekendt blev der i april opnået enighed om dette spørgsmål på mødet i London i Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). Denne enighed skal nu gennemføres i Fællesskabets lovgivning.

-

Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (Erika II-pakken)

I afventen af behandlingen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse (der blev afgivet den 14. juni 2001) nåede Rådet frem til en fælles indstilling til et udkast til direktiv om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet. Denne fælles indstilling vil være udgangspunktet for de indledende kontakter med Europa-Parlamentet inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure.

Formålet med direktivudkastet er at forbedre de instrumenter, der benyttes til at forebygge, overvåge og imødegå risikoen for, at ikke-forskriftsmæssige skibe forårsager ulykker eller forurening i medlemsstaternes farvande. Det gennemfører navnlig det politiske engagement, der blev givet i december 2000, om et krav om installation af Voyage Data Recorder (VDR) på lastskibe, i juridisk bindende form.

 

- Forhandlinger om sorte bokse inden for rammerne af IMO

I forlængelse af konklusionerne fra samlingen i december 2000 (Pressemeddelelse 14004/00) nåede Rådet til enighed om den fælles holdning, som medlemsstaternes delegationer og Kommissionens repræsentanter skal indtage under IMO-forhandlingerne om obligatorisk installation af VDR-systemer på eksisterende fragtskibe. Dette emne vil blive behandlet i London på mødet i næste uge i Underkomitéen for Sejladssikkerhed (NAV).

Som bekendt er man allerede nået frem til en aftale inden for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) om en sådan forpligtelse for alle passagerskibe og fragtskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller efter denne dato; og spørgsmålet om indførelse af en lignende forpligtelse for eksisterende fragtskibe drøftes i samme forum.

-

Erstatningsfond for olieforurening

På baggrund af Erika-hændelsen har Kommissionen fundet, at det niveau for erstatning for olieforurening, der gælder i henhold til den eksisterende ordning om ansvar og erstatning, ikke er tilstrækkelig højt. Den har derfor fremsat et forslag, der har til formål at oprette en supplerende EU-erstatningsfond. Rådet enedes på samlingen i december 2000 om, at det er nødvendigt at sikre en fyldestgørende og så vidt mulig global ordning for ansvar og erstatning for skader forårsaget af forurening med olieprodukter.

Da Rådet finder, at fastlæggelse af en international strategi inden for rammerne af IMO er den bedste måde, hvorpå dette mål kan nås, er det nu nået til enighed om en fælles indstilling til den holdning, som medlemsstaternes delegationer og Kommissionens repræsentanter skal indtage under IMO-forhandlingerne om en supplerende fond for erstatning for skader forårsaget af forurening med olieprodukter.

 

Meldeformaliteter for skibe, der sejler til og fra havne

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet frem til en fælles indstilling til et udkast til direktiv om meldeformaliteter for skibe, der sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater, med henblik på de indledende kontakter med Europa-Parlamentet under den fælles beslutningsprocedure.

Hensigten med forslaget, som Kommissionen har fremsat som svar på Rådets resolution fra december 1999 om fremme af short sea shipping, er at forenkle meldeformaliteterne for skibe, der ankommer til havne, ved anvendelse af IMO FAL-formularer.

 

HORISONTALE SPØRGSMÅL

STRATEGI FOR DEN FÆLLES TRANSPORTPOLITIK (HVIDBOG)

Rådet noterede sig næstformand Loyola DE PALACIOs orientering om, hvor langt Kommissionen er nået med sin hvidbog om transportpolitikken i Europa. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at indlede gennemgangen af dette politiske dokument, så snart det foreligger, så Rådet kan tage stilling til det inden årets udgang.

Loyola DE PALACIO redegjorde for de mål, der er opstillet i hvidbogen, og understregede, at Kommissionen i betragtning af den forventede kraftige vækst i det samlede transportbehov i EU anbefaler en ramme, der kan sikre, at efterspørgslen holdes på et bæredygtigt niveau. Med henblik på dette vil man søge at tilvejebringe en betydelig stigning i jernbane-, sø- og flodtransportens andel af den samlede transport i perioden frem til 2010, hvilket bl.a. vil indebære at fremme den kombinerede transport.

 

GALILEO

Rådet vedtog følgende konklusioner:

Rådet,

1. der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2000 og de hidtil offentliggjorte resultater af Galileos definitionsfase, der blev indledt ved Rådets resolution af 19. juli 1999( 1),

2. der baserer sig på resolutionen af 5. april 2001( 2), der fastlægger de arrangementer, som omfatter de nødvendige elementer til iværksættelse af Galileo-projektets udviklingsfase som næste skridt, navnlig punkt 4, hvorefter det hedder, at den foreløbige definition af tjenesteydelserne skal godkendes af Rådet i juni 2001 som et væsentligt element i den indledende udbudsproces,

 

3. der fremhæver, at Galileo er et civilt program under civil kontrol, der opstiller rammer, inden for hvilke dets tjenester kan udvikles,

4. noterer sig, at Kommissionen i nært samarbejde med ESA er ved at udarbejde en klar kravsspecifikation i overensstemmelse med Rådets resolution af 5. april 2001, der omfatter ydeevne svarende mindst til de eksisterende Global Navigation Satelite Systems (GNSS), optimering af interoperabilitet og redundans med andre systemer, ingen "common failure modes", integritet på alle breddegrader, kompatibilitet med eksisterende navigationssystemer, driftskontinuitet for kritiske applikationer i krisesituationer, forenelighed med bestemmelserne om intellektuel ejendomsret. Noterer sig, at Kommissionen har til hensigt regelmæssigt at informere Rådet om udviklingen af højniveaudefinitionsdokumentet, der udarbejdes i samarbejde med ESA.

5. godkender, at den indledende udbudsproces baseres på et system med en kapacitet, der åbner for udvikling af nedenstående række af mulige tjenester, således at den konsolidering og endelige udvælgelse af tjenester kan udføres, som Rådet skal træffe afgørelse om senest ved udgangen af 2003 med henblik på operationel ibrugtagning i 2008.

Navigationstjenester:

- åbne tjenester

- tjenester i forbindelse med sikkerhed for menneskeliv

- kommercielle tjenester

- offentlige regulerede tjenester

- udvidede GNSS-1-tjenester

Navigationsrelaterede tjenester:

- eftersøgnings- og redningstjenester

- navigationsrelaterede kommunikationstjenester.

6. understreger, at omkostningerne ved og gennemførligheden og de samlede markedsaspekter af efterspørgslen efter alle tjenesterne klart må fremgå af resultatet af den indledende udbudsproces med specifikation af mulige indtægter og disses oprindelse.

 

7. noterer sig rapporten fra Kommissionen med en uafhængig konsolidering af costbenefitanalysen, der blev forelagt i juni 2001. Rådet vil analysere denne rapport nærmere.

8. mærker sig Kommissionens forslag om fællesforetagendet, som det vil undersøge.

9. understreger, at de fremtidige tjenester, som Galileo vil tilbyde, vil blive udviklet i nært samarbejde med private og andre potentielle partnere på grundlag af tekniske specifikationer, brugerbehov, økonomisk rentabilitet samt økonomiske og sociale fordele ved de forskellige tjenester.

 

LUFTFART

FÆLLES EUROPÆISK LUFTRUM

Under frokosten gav næstformand Loyola DE PALACIO Rådet en orientering om dette emne.

I juni 1999 vedtog Rådet en resolution, hvori det anmodede Kommissionen om at forelægge Rådet en meddelelse om foranstaltninger, der tager sigte på at løse det konstant voksende problem med lufttrafikforsinkelser. I december 1999 forelagde Kommissionen en meddelelse om etablering af et fælles europæisk luftrum. Det Europæiske Råd mindede på mødet i Göteborg om betydningen af initiativet til oprettelse af et fælles europæisk luftrum og noterede sig, at der var ved at blive optaget kontakter mellem de berørte medlemsstater om spørgsmålet om den territoriale anvendelse. Det håbede, at disse kontakter hurtigt ville resultere i en aftale. Kommissionen agtede at forelægge detaljerede forslag med henblik på at kunne realisere et fælles europæisk luftrum senest i 2004.

 

LUFTFART OG FLYSTØJ I ICAO-REGI

Rådet noterede sig dels en redegørelse fra næstformand Loyola DE PALACIO om, hvor langt man er nået med drøftelserne om flystøj i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), og dels delegationernes indlæg.

 

Sagen har tre aspekter:

- USA's klage vedrørende støjdæmpningsanordningsforskrifterne i medfør af artikel 84 i Chicago-konventionen

- ICAO-forsamlingen har efter CEAP-mødet sidste år udarbejdet en ny kapitel 4-standard med henblik på at reducere flystøj (-10dB)

- udfasning af de mest støjende kapitel 3-fly.

 

DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR (EASA)

Rådet udtrykte tilfredshed med det positive arbejde, der er gjort i de seneste måneder, og nåede frem til en bred foreløbig enighed om et udkast til forordning om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EASA). I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse pålagde Rådet De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre med udformningen af forordningsudkastet under hensyntagen til resultatet af drøftelserne i dag om følgende to spørgsmål:

- forordningens anvendelse på tredjelandes luftfartøjer;

- EASA's bestyrelses udpegelse af den administrerende direktør.

For så vidt angår det første spørgsmål, var der enighed om at give Kommissionen et år til at forelægge passende forslag; for så vidt angår det andet, var de fleste af delegationerne indstillet på, at den administrerende direktør skal udpeges af bestyrelsen med 4/5 flertal på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen forelægger.

 

MONTREAL-KONVENTIONEN OM LUFTFARTSSELSKABERS ERSTATNINGSANSVAR

Rådet fastlagde en fælles holdning til en forordning om ændring af forordning nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar, som skal tilpasse Fællesskabets forskrifter til Montreal-konventionen. Når teksten er endeligt udformet på fællesskabssprogene, vil den fælles holdning blive vedtaget formelt og forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

 

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER

Rådet vedtog følgende konklusioner om udviklingen af flypassagerers rettigheder:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

UNDERSTREGER betydningen af, at flypassagerer har retfærdige og vægtige rettigheder i en moderne, effektiv luftfartssektor, således at sektoren kan udvikle sig i en god og afbalanceret retning,

ER KLAR OVER bevægelseshæmmede personers særlige behov,

MINDER OM Rådets resolution om flypassagerers rettigheder af 2. oktober 2000, hvor Rådet konkluderede, at de foranstaltninger, der træffes på dette område, især bør sigte mod at informere bedre, styrke flypassagernes rettigheder, forbedre servicen og lette behandlingen af tvister,

HENVISER TIL Rådets konklusioner om ratifikationen af Montreal-konventionen, afgørelsen om Fællesskabets indgåelse af Montreal-konventionen og den forventede vedtagelse af forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar for flytransport af passagerer og deres bagage, som sammen udgør en række vigtige skridt for at fremme flypassagerers rettigheder,

BEKRÆFTER sit ønske om, at flypassagerers rettigheder - på områder, hvor der ikke kræves lovgivning - forbedres ved hjælp af frivillige foranstaltninger, iværksat af de parter, der er involveret i flytransport af passagerer,

BEKRÆFTER IGEN, at det er Rådets holdning, at lovgivningsinitiativer kan vise sig at være nødvendige på områder, der ikke dækkes tilstrækkeligt af sådanne frivillige foranstaltninger,

SER MED TILFREDSHED PÅ den aftale om service til flypassagerer og lufthavnenes frivillige aftale om service til flypassagerer (Airport Voluntary Commitment on Air Passenger Service), som blev forelagt på Den Europæiske Unions og CEAC's dialogmøde i maj 2001 i Lissabon,

NOTERER SIG, at den frivillige ordning ikke beskæftiger sig med spørgsmålet om overvågning af, om ordningerne overholdes,

MENER, AT - i den udstrækning de frivillige ordninger gennemføres effektivt inden for en rimelig tidsfrist - vil servicen til flypassagerer blive forbedret for så vidt som

1. Luftfartsselskaberne hjælper passagererne til at opnå

- bedre aftaler, når de reserverer flybilletter

- bedre information om deres flyafgange

- hjælp og information i tilfælde af forsinkelser, aflysninger og tabt eller ødelagt bagage

- bedre svar på reklamationer og øjeblikkelig tilbagebetaling,

 

2. Luftfartsselskaberne sørger for

- passagervenlig og godt vedligeholdt infrastruktur og udstyr

- hjælp i tilfælde af større uregelmæssigheder,

SER MED SÆRLIG TILFREDSHED PÅ, at både luftfartsselskaber og lufthavne påtager sig at forbedre den service, der ydes for at opfylde bevægelseshæmmede passagerers behov, og at denne service vil være gratis, men understreger, at omkostningerne ved sådanne former for service ikke må overføres til bevægelseshæmmede passagerer og noterer sig, at der er behov for yderligere arbejde for at løse spørgsmålet om finansiering af sådanne former for service,

MENER, at bevægelseshæmmede personer bør have ret til flyrejser til samme priser og med det samme bekvemmelighedsniveau som andre passagerer, uanset om de kræver et højere serviceniveau fra de parter, der er involveret i flytransport af passagerer,

MENER, at passagerer bør kunne kræve opfyldelse af de kontrakter og ydelse af den service, der loves i de frivillige aftaler ved hjælp af systemer for udenretlige afgørelser på tvister,

OPFORDRER INDTRÆNGENDE alle luftfartsselskaber og alle lufthavne i Fællesskabet til at tilslutte sig aftalerne,

TILSKYNDER alle parter til at arbejde videre med gennemførelsen af aftalerne, navnlig med hensyn til mekanismer til overvågning af overholdelsen af frivillige aftaler, og til at udveksle oplysninger om en sådan overvågning,

OPFORDRER alle parter, der er involveret i flytransport af passagerer og deres bagage til at fortsætte samarbejdet med henblik på at dække områder, der ikke er dækket af de foreliggende aftaler."

 

LANDTRANSPORT

FORPLIGTELSER TIL OFFENTLIG TRAFIKBETJENING INDEN FOR PERSONBEFORDRING

Rådet noterede sig en statusrapport over drøftelserne om udkast til forordning om medlemsstaternes håndtering af krav vedrørende offentlig trafikbetjening og indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre med forslaget.

Forordningsudkastet har til formål at fastlægge EF-rammebestemmelser for alle forbindelser mellem de offentlige myndigheder og transportoperatørerne med hensyn til offentlig trafikbetjening.

 

UDDANNELSE AF ERHVERVSCHAUFFØRER

Rådet noterede sig en situationsrapport om arbejdet med et forslag til direktiv om uddannelse af erhvervschauffører til godstransport og personbefordring ad landevej. Det tog til efterretning, at det kommende formandskab agter at arbejde videre med dette forslag.

I de fleste medlemsstater er det på nuværende tidspunkt en meget lille procentdel af chaufførerne, der gennemgår en egentlig uddannelse. Det overvejende flertal udøver deres erhverv alene på grundlag af kørekortet. Kommissionen foreslår derfor, at chaufførerne på baggrund af de vilkår, der nu til dags præger landtransportsektoren, skal have pligt til at gennemgå en grunduddannelse og en efter- og videreuddannelse med det formål at øge færdselssikkerheden og servicekvaliteten og harmonisere chaufførernes sociale og beskæftigelsesmæssige vilkår.

 

VEJTRANSPORTPAKKEN

Rådet noterede sig næstformand Loyola DE PALACIOs præsentation af de kommende forslag om revision af forordning nr. 3820/85/EØF og af direktivforslaget om anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger; sidstnævnte forslag er allerede vedtaget af Kommissionen. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at indlede behandlingen af disse forslag, så snart de foreligger, således at Rådet kan tage stilling til dem inden årets udgang.

Forslaget om harmonisering af visse forskrifter vedrørende vejtransport skal erstatte forordning nr. 3820/85, der fastsætter regler for den maksimale arbejdstid og hvileperiodernes længde for førere af køretøjer til godstransport eller personbefordring, ved at forenkle og opdatere den og sikre, at den gennemføres mere effektivt.

Forslaget om ændring af direktiv 92/6/EØF om anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger skal udvide den obligatoriske installation af hastighedsbegrænsende anordninger til også at omfatte mindre køretøjer end dem, der er omfattet af det nuværende direktiv, der stammer fra 1992.

 

EVENTUELT

- Udbygning af Euro-Middelhavssamarbejdet inden for transport og energi

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af meddelelsen om dette emne, som også blev præsenteret på samlingen i Rådet (industri og energi) den 14.-15. maj 2001. Kommissionen har til hensigt at puste nyt liv i samarbejdet med Middelhavslandene inden for rammerne af Barcelona-processen på prioriterede områder som transport og energi.

 

- Ratifikation af internationale konventioner

Rådet noterede sig den franske og Det Forenede Kongeriges trafikministers fælles initiativ til at opfordre medlemsstaterne til hurtigt at ratificere visse internationale konventioner om ansvar og erstatning i tilfælde af forurening forårsaget af skibsfarten.

 

- Overflyvning af Sibirien

Under frokosten udtrykte Rådet tilfredshed med den positive udvikling i forbindelserne med Rusland om dette spørgsmål.

Medlemsstaterne og Kommissionen har i flere år bestræbt sig på at få de russiske myndigheder til at afstå fra at opkræve ekstra betaling af EF-luftfartsselskaberne for overflyvning af Sibirien. Det er hensigten, at disse betalinger skal erstattes af midlertidige finansielle bidrag til fonden til modernisering af den russiske luftfart, som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har oprettet.

-

Luftfartsaftaler med CØEL og Cypern

Rådet tog til efterretning, at forhandlingerne om luftfartsaftaler med Cypern og med CØEL, bortset fra Ungarn, nu er afsluttet.

Som bekendt er der inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien blevet indledt forhandlinger med CØEL og Cypern med henblik på at etablere et europæisk luftrum for civil luftfart i form af en multilateral aftale med en række individuelle protokoller. Med forbehold af den udtalelse, som Kommissionen har anmodet Domstolen om vedrørende disse aftalers forenelighed med traktaten, har Kommissionen til hensigt at parafere aftalerne snarest muligt.

 

- Slot-fordeling

Kommissionen orienterede Rådet om sit forslag om at revidere den gældende forordning om tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne.

 

- Jernbanepakken

Kommissionen orienterede Rådet om gennemførelsen af de direktiver, der udgør jernbanepakken. Kommissionen understregede det gode samarbejde, den hidtil har haft med medlemsstaterne om gennemførelsen, der er i fuld gang.

"Jernbanepakken" er et lovkompleks, der trådte i kraft den 15. marts 2001. Den tager hensyn til de økonomiske realiteter og den seneste udvikling på jernbanetransportmarkederne med henblik på at puste nyt liv i Europas jernbaner ved at skabe gunstige vilkår for udvikling af et dynamisk og forbrugervenligt jernbanesystem. Den definerer et transeuropæisk jernbanegodstransportnet, der giver medlemsstaternes jernbanevirksomheder adgang til nettet med henblik på at drive international godstransport i Fællesskabet. Navnlig indebærer pakken, at hele det europæiske jernbanenet skal åbnes senest den 15. marts 2008. Efter den dato vil jernbanegodstransportvirksomhederne være sikret adgang og transitrettigheder for international godstransport på hele nettet - med lige vilkår for alle virksomheder.

 

*

*         *

 

AFTALE MELLEM EU OG RUMÆNIEN OM VEJGODSTRANSPORT

Uden for det egentlige rådsmøde blev der undertegnet en aftale mellem EU og Rumænien om vejgodstransport, på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Björn ROSENGREN, Sveriges erhvervsminister og minister for beskæftigelse og kommunikation og formand for Rådet og Loyola DE PALACIO, næstformand for Kommissionen og på Rumæniens vegne Miron Tudor MITREA, minister for offentlige arbejder, transport og boligspørgsmål.

Transitaftalen vil give transportvirksomheder fra Rumænien og Den Europæiske Unions medlemsstater mulighed for at drage fordel af den gennemsigtige og ikke-diskriminerende behandling, som de sikres i kraft af aftalens bestemmelser. Den har tillige en vigtig miljødimension. Aftalens bestemmelser herom tager sigte på at fremme kombineret transport, hvor der lægges særlig vægt på anvendelse af den mest miljøvenlige transportform.

Aftalen indebærer en væsentlig forbedring af landtransportforbindelserne mellem Grækenland og Den Europæiske Unions øvrige medlemsstater og Rumænien, navnlig i betragtning af Grækenlands særlige geografiske beliggenhed som en af medlemsstaterne i Den Europæiske Unions nuværende periferi.

Aftalen er også vigtig i et større perspektiv som led i førtiltrædelsesstrategien for Rumænien. En yderligere harmonisering af begge parters relevante lovgivning - som er kommet i stand i forbindelse med forhandlingerne om denne aftale - og de økonomiske fordele, den vil give, er medvirkende til at bane vejen for Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

*

*         *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

 

TRANSPORT

Direktiv om lastning af bulkskibe

Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om lastning og losning af bulkskibe.

Dette forslag har til formål at sikre en bedre beskyttelse af bulkskibe, der anløber terminaler i Fællesskabet for at laste eller losse fast bulklast. Det skal mindske faren for, at skibets konstruktion udsættes for overbelastning eller fysisk overlast under håndteringen af lasten, idet der fastsættes krav til skibe og terminaler og etableres harmoniserede procedurer for samarbejde og kommunikation mellem skib og terminal.

 

LANDBRUG

 

Forordning om fødevarelovgivningen og om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet

Rådet godkendte formelt en politisk aftale om den foreslåede forordning om fødevarelovgivningen og om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet. Den tekst, Rådet godkendte, tager hensyn til de fleste af de af Europa-Parlamentets ændringer efter førstebehandlingen, som Kommissionen havde godkendt. Kommissionen kunne imidlertid ikke støtte aftalen på grund af den måde, som Rådet havde besluttet at sammensætte autoritetens bestyrelse på. Rådet vil på en kommende samling vedtage sin fælles holdning efter den endelige udformning af teksten og sende den til andenbehandling i Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Oprettelsen af Den Europæiske Fødevareautoritet er et af de væsentligste politiske tiltag i Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed fra januar 2000, som siden er blevet godkendt af Det Europæiske Råd.

Dens opgave bliver at yde Fællesskabet den videnskabelige og tekniske rådgivning, som det har behov for til underbygning af politikken og lovgivningen på alle områder af fødevaresikkerheden. Dens formål er at bidrage til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau under hensyntagen til beskyttelse af dyrs sundhed og velfærd, planters sundhed og miljøet. Den bliver ikke et forskriftsorgan, der skal fastsætte regler, kontrollere eller håndhæve; dette skal fortsat varetages af Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne.

Autoritetens strukturer er udformet med henblik på at sikre en konkret udmøntning af en række vigtige mål - uafhængighed, åbenhed, høj videnskabelig standard - og et tæt samarbejde med de kompetente organer i medlemsstaterne. Den kommer til at bestå af en bestyrelse, en administrerende direktør og dennes personale, et rådgivende forum og en videnskabelig komité og ekspertpaneler.

 

Autoriteten får også udtrykkelig til opgave at identificere og skabe klarhed omkring divergerende videnskabelige udtalelser på fællesskabs- og medlemsstatsplan. Som en nøgle til genoprettelsen af forbrugernes tillid skal myndigheden afgive klar og offentligt tilgængelig information om alle spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed. Den får desuden i opdrag at indsamle og analysere data og konstatere nye risici. Autoriteten skal desuden fremme netværkssamarbejdet mellem organisationer, der beskæftiger sig med fødevaresikkerhed.

Forordningsudkastet har også til formål at skabe et samlet grundlag for fødevarelovgivningen i Fællesskabet og fastsætte generelle principper og krav for fødevarelovgivningen, generelle forpligtelser i forbindelse med handelen med fødevarer og fælles bestemmelser om åbenhed.

 

EF-registrering af "Bayerisches Bier" *

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den danske, finske og svenske delegation stemte imod, og den østrigske delegation undlod at stemme, forordningen om supplering af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser. Den tilføjer betegnelsen " Bayerisches Bier (BGB)" som en beskyttet geografisk betegnelse under overskriften Øl fra Tyskland i bilaget til forordning 1107/96.

 

Den internationale sukkeroverenskomst

Rådet besluttede at bemyndige Kommissionen til i Det Internationale Sukkerråd (ISC) på Fællesskabets vegne at stemme for en toårig forlængelse af den internationale sukkeroverenskomst (ISA) af 1992.

Den internationale sukkeroverenskomst af 1992 blev indgået af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 92/580/EØF( 3) og trådte i kraft den 1. januar 1993 for en periode på to år indtil den 31. december 1995. Siden er den tre gange blevet forlænget med en periode på to år. Den internationale sukkeroverenskomst udløber således den 31. december 2001, såfremt den ikke forlænges.

 

Genudnævnelse af EF-Sortsmyndighedens præsident og vicepræsident

Rådet besluttede på grundlag af et forslag fra Kommissionen at genudnævne Bart KIEWIET (31. juli 2001) og José ELENA ROSSELLO (28. februar 2002) som henholdsvis præsident og vicepræsident for sortsmyndigheden for en periode på 5 år.

 

DET INDRE MARKED

Markedsføring af korte chlorparaffiner *

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den belgiske, danske og nederlandske delegation stemte imod, sin fælles holdning til direktivet om tyvende ændring af direktivet vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.

Direktivet skal harmonisere de forskelligartede nationale lovgivninger om anvendelsen af korte chlorparaffiner (SCCP) på to anvendelsesområder, nemlig metalforarbejdning og færdigbehandling af læder. En begrænsning af anvendelsen af disse stoffer har vist sig nødvendig på baggrund af resultaterne af en undersøgelse til vurdering af risiciene ved SCCP, som har påvist, at der er potentielle risici for miljøet.

 

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

 

Europol - aftaler med Island, Norge og Interpol

Rådet bemyndigede i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, artikel 10, stk. 4, og artikel 18 i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen), der giver Europol mulighed for at have forbindelser med tredjelande og organisationer, Europols direktør til at indgå samarbejdsaftaler mellem Europol og Norge, Island og Interpol.

Aftalerne indeholder regler for udveksling af oplysninger (herunder personoplysninger), koordination af aktiviteter og tilrettelæggelse af administrativt og praktisk samarbejde.

 

Grotius II - (det strafferetlige område/kriminalsager)

Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af anden fase af tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogrammet for aktørerne inden for retsvæsenet Grotius II-programmet (det strafferetlige område/kriminalsager)

 

Oisin II *

Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af anden fase af tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogrammet for de retshåndhævende myndigheder (Oisin II).

 

STOP II *

Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af anden fase af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram for personer med ansvar for bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn (Stop II).

 

Hippokrates *

Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram inden for forebyggelse af kriminalitet (Hippokrates).

 

Transportvirksomheders ansvar - Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985

Rådet vedtog på baggrund af den politiske enighed, som Det Blandede Udvalg nåede frem til på mødet den 29. maj 2001, et direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om harmonisering af sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, der befordrer tredjelandsstatsborgere ind på medlemsstaternes område, uden at de er i besiddelse af de nødvendige indrejsedokumenter.

Ifølge direktivet skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner, der finder anvendelse over for transportvirksomheder i medfør af SGK's artikel 26, stk. 2 og 3, har en afskrækkende virkning, er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og at følgende økonomiske sanktioner med henblik på harmonisering af medlemsstaternes nuværende praksis finder anvendelse:

▪ enten at maksimumsbeløbet for de gældende sanktioner ikke er under 5 000 EUR eller tilsvarende national valuta til den vekselkurs, der er offentliggjort i EFT på dagen for direktivets ikrafttræden, pr. person, der befordres, eller at

▪ minimumsbeløbet for sådanne sanktioner ikke er under 3 000 EUR eller tilsvarende national valuta til den vekselkurs, der er offentliggjort i EFT på dagen for direktivets ikrafttræden, pr. person, der befordres, eller at

▪ maksimumsbeløbet for sanktionen fastsat forud for hver overtrædelse ikke er under 500 000 EUR eller tilsvarende national valuta til den vekselkurs, der er offentliggjort i EFT på dagen for direktivets ikrafttræden, uanset hvor mange personer der befordres.

Disse sanktioner berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere søger international beskyttelse.

 

ØKOFIN

 

Finansiel bistand til Kosovo

Rådet vedtog en afgørelse om yderligere ekstraordinær finansiel bistand til Kosovo.

Ud over den finansielle bistand, som Rådet ved afgørelse 2000/140/EF allerede traf beslutning om at yde den 14. februar 2000, stiller Fællesskabet samtidig med de øvrige donorers bidrag en ekstraordinær finansiel bistand i form af ren gavebistand på op til 30 mio. EUR, der skal udbetales i mindst to rater, til rådighed for UNMIK med henblik på at lette den finansielle situation i Kosovo, bane vejen for oprettelsen og videreførelsen af basale administrative funktioner og støtte udviklingen af sunde økonomiske rammer.

Denne bistand forvaltes af Kommissionen, der efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg aftaler de økonomiske vilkår, der knytter sig til bistanden, med UNMIK.

 

Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

Rådet vedtog to parallelle forordninger om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Den første forordning (der er baseret på artikel 123, stk. 4, i TEF) fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod forfalskning i euroområdet, og den anden (baseret på artikel 308 i TEF) udvider forordningens anvendelsesområde til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har valgt at have euroen som fælles valuta.

Formålet med den første forordning er at sikre euroen et højt beskyttelsesniveau mod falskmøntneri. Den tager sigte på at forbedre den retlige beskyttelse af eurosedler og euromønter i god tid inden deres indførelse pr. 1. januar 2002. Forordningen omfatter behandling af tekniske og statistiske oplysninger om forfalskning, behandling af operationelle og strategiske oplysninger og samarbejde og gensidig bistand.

I henhold til forordningen er kreditinstitutter, og andre institutioner, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af pengesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer, forpligtet til at tage alle eurosedler og euromønter, som de har fået i hænde, og som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb. De overgiver dem straks til de kompetente nationale myndigheder. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at institutter, der undlader at opfylde deres forpligtelser, kan pålægges sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Forordningen indeholder også bestemmelser vedrørende:

· De kompetente nationale myndigheders indsamling af og adgang til tekniske og statistiske oplysninger og ECB's rolle

· De kompetente nationale myndigheders forpligtelse til at videresende falske pengesedler og mønter til identifikation til de nationale analysecentre (NAC) eller de nationale møntanalysecentre (NCAC) - der skal oprettes af medlemsstaterne - og til at meddele ECB resultaterne heraf

· Samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

· Centralisering af oplysningerne på nationalt plan

· Definitionen af kompetente nationale myndigheder (det sidste udestående spørgsmål vedrørende dette punkt blev løst ved vedtagelsen af en erklæring fra Rådet, som tager hensyn til den eksisterende situation i to medlemsstater med hensyn til politiets og de retlige myndigheders kompetence)

· Forbindelserne med tredjelande og de relevante internationale organisationer

· Ikke-autoriserede pengesedler

 

Forbindelserne med de associerede CØEL

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Ungarn ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Ungarns deltagelse i Kultur 2000-programmet.

Alle de associerede central- og østeuropæiske lande har deltaget i ét eller flere af Fællesskabets programmer på kulturområdet (Ariane, Kalejdoskop og Raphael), som nu er udløbet; betingelserne for landenes deltagelse var fastsat ved afgørelse truffet af de respektive associeringsråd. Disse lande ønsker ligeledes at deltage i det nye program "Kultur 2000", som er iværksat for perioden 2000-2004. En sådan deltagelse kræver en ny afgørelse i associeringsrådet, hvilket er formålet med dette forslag til afgørelse, der vedrører Ungarn.

 

Regionerne i EU's yderste periferi

Rådet vedtog fire forordninger vedrørende struktur- og landbrugsforanstaltninger til fordel for regionerne i EU's yderste periferi.

Formålet med forordningerne er:

- at lægge større vægt på de særlige vanskeligheder i regionerne i den yderste periferi i strukturfondsforordningerne og øge bistandens størrelse;

- bistå regionerne i den yderste periferi med at tackle de permanente vanskeligheder (klima, den afsides beliggenhed, små bedrifter) og de særlige begrænsninger, der karakteriserer dem (ingen stordriftsfordele, økonomisk afhængighed, meget høje produktionsomkostninger).

 

UNGDOM

 

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på internettet - erklæring

I forlængelse af samlingen i Rådet (uddannelse og ungdom) den 28. maj 2001 vedtog Rådet formelt sin Erklæring om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på internettet gennem intensivering af arbejdet med de unge. Erklæringen er gengivet i pressemeddelelse nr. 8536/01 Presse 179.

 

Fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet - resolution

I forlængelse af samlingen i Rådet (uddannelse og ungdom) den 28. maj 2001 vedtog Rådet formelt Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet: Fra at være udenfor til selv at kunne bestemme. Resolutionen er gengivet i pressemeddelelse nr. 8536/01 Presse 179.

 

FORBINDELSER MED TREDJELANDE - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

 

Den Europæiske Unions Observatørmission

Rådet bemyndigede formandskabet, der om nødvendigt bistås af Kommissionen, til at indlede forhandlinger med Makedonien med henblik på at indgå en aftale med Makedonien om EUMM's aktiviteter i Makedonien. Den nye aftale bør for så vidt angår EU og Makedonien træde i stedet for aftalememorandummet af 13. juli 1991 med Forbundsrepublikken Jugoslaviens myndigheder om ECMM og aftalememorandummet af 1. september 1991 om forlængelse af ECMM's overvågningsaktiviteter og skal indeholde en bestemmelse om oprettelse af et EUMM-kontor i Skopje.

 

*

*         *

 

EU's særlige repræsentant

Rådet vedtog den 29. juni 2001 ved skriftlig procedure en fælles aktion om udnævnelse af en særlig EU-repræsentant i Makedonien.

Den 15. juni 2001 besluttede Det Europæiske Råd at udpege en repræsentant for EU for en begrænset periode med placering i Skopje og med reference til den højtstående repræsentant. Rådet (almindelige anliggender) besluttede på samlingen den 25. juni 2001 at udpege François LEOTARD til denne post (jf. pressemeddelelse 10228/01 - Presse 250).

Ifølge den fælles aktion har den særlige repræsentant med reference til den højtstående repræsentant følgende mandat:

▪ at etablere og holde nær kontakt med regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og med parterne i den politiske proces

▪ at tilbyde Den Europæiske Unions råd og mægling i den politiske proces

▪ at etablere nær kontakt med det lokale formandskab, missionscheferne og Europa-Kommissionen samt med EUMM

▪ at etablere og holde nær kontakt med andre berørte internationale og regionale aktører, herunder lokale repræsentanter for NATO, OSCE og FN med henblik på at sikre den nødvendige samordning

▪ på anmodning at bidrage til gennemførelsen af de opnåede aftaler

▪ at følge udviklinger og initiativer nøje på sikkerhedsområdet og etablere kontakt med alle berørte organer.

 

 

________________________

 

Footnotes:

( 1) EFT C 221 af 3.8.1999, s. 1.

( 2) EFT C 157 af 30.5.2001, s. 1-3.

( 3) EFT L 379 af 23.12.1992, s. 15.