Juridisk meddelelse

Oplysningerne på dette websted er omfattet af regler for beskyttelse af personoplysninger, ophavsret og Rådets ansvarsfraskrivelse.

Konsultering eller brug af dette websted indebærer fuld accept af nedenstående generelle betingelser.

Beskyttelse af personoplysninger

Rådet ønsker at respektere privatlivets fred. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i Rådet er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000, der fastlægger de principper og forpligtelser, som de europæiske institutioner skal overholde, når de behandler personoplysninger, og på Rådets afgørelse 644/2004 af 13. september 2004, der fastlægger yderligere gennemførelsesbestemmelser om databeskyttelse for så vidt angår Rådet.

Ved "personoplysninger" forstås alle oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person; ved identificerbar person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, bl.a. ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er karakteristiske for denne persons identitet.

I princippet skal brugeren ikke afgive nogen personoplysninger for at få adgang til de informationer, der er tilgængelige på eller via Rådets websted. For at gøre brug af visse onlinetjenester, f.eks. for at anmode om et besøg i Rådet, eller for at sende et spørgsmål til Tjenesten for Information af Offentligheden kan De dog blive bedt om at afgive oplysninger om Dem selv som f.eks. kontaktoplysninger (fornavn og efternavn, profession, postadresse, e-mail-adresse, telefonnummer eller nationalitet) ved udfyldelsen af en formular. Rådet indsamler kun sådanne personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde det præcise formål, der er angivet for hver onlinetjeneste.

For hver enkelt onlinetjeneste fremgår oplysningerne om den registeransvarlige (den person, der er ansvarlig for behandlingen af de data, der indsamles om Dem) af en erklæring om databeskyttelse, der offentliggøres af den enkelte tjeneste, og/eller af et offentligt register over databehandlinger, der føres af institutionens databeskyttelsesansvarlige. Hvis De ønsker at gøre Deres rettigheder gældende eller at få yderligere oplysninger, kan De henvende Dem direkte til den pågældende registeransvarlige. De kan også kontakte Rådets databeskyttelsesansvarlige for at få en udtalelse om de databehandlinger, der enten vedrører Dem eller foretages af Dem.  Hvis De mener, at Deres rettigheder er blevet krænket som følge af behandlingen af Deres personoplysninger, kan De indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som er den uafhængige kontrolmyndighed.

Dette websted indeholder undertiden links til andre internetsteder. Rådet har ingen kontrol over sådanne steder og anbefaler derfor, at De tjekker disses privatlivspolitik.

Google Analytics

Dette websted benytter Google Analytics, en webanalysetjeneste leveret af Google, Inc. ("Google"), for at hjælpe med til at analysere brugen af webstedet. Til det formål anvender Google Analytics "cookies", som er tekstfiler, der placeres på Deres computer.

Den information, der genereres af disse cookies vedrørende Deres brug af webstedet - standardinternetloginformation (inkl. Deres IP-adresse) og information om brugeradfærd i anonym form - fremsendes til og lagres af Google, inkl. på servere i USA. Google anonymiserer de tilsendte oplysninger ved at fjerne den sidste oktet i Deres IP-adresse, inden denne lagres. Ifølge Google Analytics servicebetingelser anvender Google denne information til at evaluere Deres brug af webstedet og kompilere rapporter om webstedstrafikken til Rådet.

Rådet benytter ikke og tillader ikke tredjepart at benytte det statistiske analyseredskab til at spore eller indsamle personhenførbare informationer om de besøgende på dette websted. Google kan videregive informationer, der er indsamlet af Google Analytics, til tredjepart, hvis der er et lovkrav herom, eller hvis tredjepart behandler informationerne på Googles vegne. Ifølge Google Analytics servicebetingelser kæder Google ikke Deres IP-adresse sammen med andre data i Googles besiddelse.

Ved at benytte dette websted indvilger De i, at oplysninger om Dem behandles på den måde og til de formål, der er beskrevet ovenfor. De kan afvise brugen af cookies ved at downloade og installere Google Analytics Opt-out Browser Add-on. Denne add-on giver Google Analytics JavaScript (ga.js) meddelelse om, at informationen om besøget på webstedet ikke skal sendes til Google Analytics. 

Juridisk ansvarsfraskrivelse

Rådet vil med dette websted give offentligheden bedre adgang til oplysninger om Rådets aktiviteter og dets politik i almindelighed. Vi tilstræber, at oplysningerne er korrekte og ajourførte. Rådet påtager sig imidlertid intet ansvar for materialet på webstedet. Materialet er

  • oplysninger af generel karakter, som ikke vedrører nogen bestemt enkeltperson eller enhed
  • ikke nødvendigvis dækkende, fuldstændigt, korrekt eller ajourført
  • undertiden knyttet til eksterne websteder, som Rådet ikke har kontrol over, og som det ikke påtager sig noget ansvar for
  • ikke professionel eller juridisk rådgivning (hvis De har behov for særlig rådgivning, bør De altid henvende Dem til en specialist på det pågældende område).


Bemærk venligst, at det ikke kan garanteres, at et dokument, som er tilgængeligt online, er en nøjagtig gengivelse af en officielt vedtaget tekst. Kun EU-lovgivning, der er offentliggjort i papirudgaverne af Den Europæiske Unions Tidende, anses for retsgyldig.

Vi tilstræber så vidt muligt at mindske forstyrrelser forårsaget af tekniske problemer. Dog kan visse data eller andre oplysninger på webstedet være blevet skabt eller struktureret i filer eller formater, som ikke er fejlfrie, og vi kan ikke garantere, at vores service ikke afbrydes eller i øvrigt ikke påvirkes af sådanne problemer. Hvis vi bliver opmærksomme på fejl, søger vi at rette dem. Rådet påtager sig imidlertid intet ansvar for direkte eller indirekte skade som følge af brugen af dette websted.

Hensigten med denne erklæring om ansvarsfraskrivelse er ikke at begrænse Rådets ansvar på en måde, der strider med eventuelle krav ifølge gældende national eller europæisk ret, eller at udelukke dets ansvar i tilfælde, hvor ansvar ikke kan udelukkes ifølge artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).