Egne indtægter
EU's indtægter udgøres af de egne indtægter. De skal dække EU's udgifter fuldstændigt. Eftersom FFR-forordningen bredt definerer pakkens udgiftsside, er de egne indtægter og FFR-forordningen kædet tæt sammen med hinanden. Man kan sige, at de udgør to sider af samme mønt. Tidligere har det været sådan, at når der var opnået en aftale om en ny FFR, var der også opnået en aftale om egne indtægter.
Reglerne om EU's egne indtægter fastlægger:
- et loft;
- de forskellige typer af egne indtægter;
- korrektioner for at tage højde for situationer, hvor en medlemsstat i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde.
Loftet for den flerårige finansielle ramme 2007-2013.
Egne indtægter må ikke udgøre mere end 1,29 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI) for forpligtelsernes vedkommende og ikke mere end 1,23 % af BNI for betalingernes vedkommende.
1. Hvad er loftet for egne indtægter?
Loftet for egne indtægter er det maksimale beløb i egne indtægter, som EU må rejse i løbet af et år. Fordi loftet udtrykkes som en procentdel af EU's bruttonationalindkomst (BNI), afhænger det af den økonomiske vækstrate.
The ceiling of the 2007-2013 MFF
Own resources may not exceed 1.29% of the EU Gross National Income (GNI) for commitments and 1.23% of GNI for payments.
2. Hvilke typer af egne indtægter findes der?
Under den nuværende FFR findes der 3 typer af egne indtægter:
Traditionelle egne indtægter .
Hovedsaglig told- og sukkerafgifter.
Egne indtægter baseret på merværdiafgiften (moms).
Som hovedregel opkræves der en ensartet sats på 0,30 % af det harmoniserede momsgrundlag i hver enkelt medlemsstat.
Momsafgiftsgrundlaget kan for hvert enkelt land kun udgøre 50 % af bruttonationalindkomsten (BNI). Formålet med denne bestemmelse er at forhindre, at mindre velstillede medlemsstater skal betale et uforholdsmæssigt stort beløb (i lande med lav indkomst udgør momsen generelt en højere procentdel af nationalindkomsten).
Egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI).
Der opkræves en fastprocentdel af hver enkelt EU-medlemsstats BNI.
Den anvendes til at finansiere den del af EU-budgettet, der ikke er dækket af andre egne indtægter, med det formål at skabe balance mellem EU's indtægter og udgifter.
De andre indtægtskilder er:
- skat af EU-ansattes løn
- contributions from non-EU countries to certain programmes
- bøder til virksomheder for brud på konkurrenceregler mv.
3. Hvilke korrektioner findes der på indtægtssiden?
Korrektioner er mekanismer til kompensation for eller korrektion af visse medlemsstaters budgetuligevægte.
De vigtigste korrektioner er:
- UK-rabatten - ca. 3,6 mia. EUR i 2011 - og rabatterne ved finansieringen af UK-rabatten.
- Udbetaling af faste beløb til Nederlandene og Sverige - en nedsættelse af deres årlige BNI-betalinger for perioden 2007-2013 (i 2004-priser):
- Nederlandene - 605 mio. EUR
- Sverige - 150 mio. EUR.
- Reduceret momsbidragssats for 4 medlemsstater i 2007-2013:
- Østrig: 0,225 %
- Tyskland: 0,15 %
- Nederlandene: 0,1 %
- Sverige: 0,1 %.
Derudover beholder alle de berørte medlemsstater 25 % af det beløb, der indsamles til traditionelle egne indtægter.
Alle former for korrektioner, på indtægts- eller udgiftssiden, er baseret på to principper, som blev aftalt på Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984:
- Udgiftspolitikken er i det lange løb det vigtigste middel til at løse spørgsmål om uligevægten på budgettet.
- Enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, vil til sin tid kunne opnå en justering.
Læs mere
Hvilke ændringer af ordningen for egne indtægter har Kommissionen foreslået?