10 ting du bør vide for at kunne følge med i FFR-forhandlingerne
FFR-forhandlingerne omfatter mere end blot FFR-forordningen.
Fra midten af 2011 og frem forelagde Europa-Kommissionen sine forslag til en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for budgetcyklussen 2014-2020. Forslagene udgør det, der er kendt som FFR-pakken, fordi den indeholder et stort antal forslag:
• 1 FFR-forordning,
• 5 retsakter om EU's egne indtægter, og
• ca. 70 sektorspecifikke forslag.
FFR-forhandlingerne handler om mere end blot penge.
Formålet med FFR-forhandlingerne er for den næste budgetcyklus bredt at definere:
• udgiftsgrænser, der fastsætter, hvor mange penge EU kan bruge;
• udgiftsprogrammer, der fastlægger, hvad pengene bør bruges til;
• regler, der fastsætter, hvordan udgifterne bør finansieres.
Forhandlingerne fastlægger derfor i vid udstrækning udformningen af EU's politikker, Den Europæiske Unions rolle og dens finansielle råderum i mindst fem år frem.
Der er 3 forhandlingsparter.
Parterne i FFR-forhandlingerne er Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Hver institution bidrager på sin egen måde til vedtagelsen af den nye FFR.
Europa-Kommissionen foreslog FFR-pakken, der udgør grundlaget for forhandlingerne. Afhængigt af retsakten vedtager Rådet FFR-pakken enten:
• sammen med Europa-Parlamentet eller, or
• efter enten at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse eller at have modtaget dets udtalelse.
Det Europæiske Råd fastlægger retningslinjer for Rådet i form af en politisk aftale om de centrale politiske spørgsmål.
27 medlemsstater gennemgår, forhandler og når til enighed om en fælles holdning til FFR-pakken i Rådet.
Forhandlingerne foregår på 4 forskellige niveauer:
• Tekniske eksperter (arbejdsgrupper);
• Ambassadører (De Faste Repræsentanters Komité);
• Ministre (Rådet);
• Stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd).
Læs mere
Arbejdet i praksis i Rådet
Tosporede forhandlinger i Rådet.
Det politiske spor: De 27 medlemsstater arbejder med de centrale politiske elementer i FFR-pakken.
Der foregår en regelmæssig dialog mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Når Det Europæiske Råd er nået til enighed om de politiske spørgsmål, imødeses indholdet heri i det lovgivende arbejde.
Det lovgivningsmæssige spor:
• Parallelt med det politiske spor drøfter de 27 medlemsstater de tekniske elementer i de sektorspecifikke forslag i de relevante forberedende organer og rådssammensætninger. Målet er så vidt muligt at tilnærme medlemsstaternes holdninger til hinanden. Der udvises omhyggelighed med at sikre, at dette arbejde ikke foregriber resultatet af forhandlingerne i det politiske spor.
• Når Det Europæiske Råd er nået til enighed om de politiske spørgsmål, omfatter det lovgivende arbejde alle aspekter af FFR-pakken.
Læs mere
2 forhandlingsspor
For at fremme FFR-forhandlingerne udformer det roterende formandskab en "forhandlingsramme".
For at fokusere forhandlingerne udarbejder formandskabet et dokument, der skitserer de centrale spørgsmål og valgmuligheder i FFR-forhandlingspakken. Den ajourføres, efterhånden som forhandlingerne skrider frem, og er udgangspunktet for, at der kan opnås fuld enighed i Det Europæiske Råd.
Målet er at nå til enighed om de centrale politiske elementer i FFR-pakken i Det Europæiske Råd senest i begyndelsen af 2013. Derved vil det være muligt at færdiggøre det lovgivende arbejde i tide inden den næste FFR og sikre, at nye bestemmelser om egne indtægter og nye udgiftsprogrammer kan gælde fra 1. januar 2014.
Læs mere
Forhandlingsrammen
FFR-forordningen er ikke EU's årlige budget.
FFR-forordningen fastsætter de maksimale årlige beløb - lofter - som EU kan anvende på forskellige politikområder - udgiftsområder - over en periode på minimum fem år. Den fastsætter også et samlet loft for de samlede udgifter.
EU-budgettet vedtages efter en årlig budgetprocedure inden for rammerne af de udgiftsgrænser, der er fastsat i FFR-forordningen. Eftersom FFR-lofterne ikke er udgiftsmål, er det årlige EU-budget som regel lavere end udgiftslofterne i FFR-forordningen. Den eneste undtagelse er samhørighedspolitikken, hvor FFR-loftet faktisk betragtes som et udgiftsmål.
Læs mere
FFR-forordningen
EU's indtægter udgøres af de egne indtægter.
Eftersom EU's udgifter fuldt ud skal være dækket af indtægter, er de egne indtægter tæt knyttet til FFR-forordningen.
Der findes i øjeblikket tre typer af egne indtægter
• traditionelle egne indtægter - hovedsaglig told- og sukkerafgifter;
• egne indtægter fra moms;
• egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI.
Læs mere
Egne indtægter
De sektorspecifikke forslag er udgiftsprogrammer.
Fra midten af 2011 og frem forelagde Europa-Kommissionen ca. 70 sektorspecifikke forslag om aktiviteter, der omfatter landbrug, samhørighed, forskning, uddannelse, udvikling o.a. Forslagene fastsætter regler såsom betingelserne for støtteberettigelse og kriterierne for tildeling af midler samt indfører instrumenter på de enkelte politikområder.
Centrale politiske elementer med klar finansiel virkning i disse forslag behandles i forhandlingernes politiske spor. Forslagenes tekniske aspekter forhandles i det lovgivningsmæssige spor. Det lovgivende arbejde kan først afsluttes, når der er opnået enighed om de politiske spørgsmål, formentlig senest i begyndelsen af 2013.
Læs mere
Sektorspecifikke retsakter
Der gælder forskellige regler for vedtagelsen af de forskellige retsakter i FFR-pakken.
• FFR-forordningen vedtages af Rådet med enstemmighed, efter at det har indhentet Europa-Parlamentets godkendelse (Europa-Parlamentet kan godkende eller forkaste Rådets holdning, men ikke vedtage ændringer).
• De fem retsakter om egne indtægter vedtages også af Rådet; basisretsakten med enstemmighed, og gennemførelsesretsakterne med kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet skal godkende én af gennemførelsesretsakterne og afgive udtalelse om alle andre retsakter.
• De sektorspecifikke retsakter er som hovedregel omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutningstagning). Det betyder, at Rådet og Europa-Parlamentet beslutter i fællesskab, og at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Den nye FFR, der indeholder nye bestemmelser om egne indtægter og nye sektorspecifikke programmer, kommer til at gælde fra 1. januar 2014.
Læs mere
Reglerne for vedtagelse