Rådet

Rådet er ét organ, men af hensyn til tilrettelæggelsen af drøftelserne optræder det i forskellige sammensætninger afhængigt af, hvilke spørgsmål der behandles, og her mødes medlemsstaternes ministre og de EU-kommissærer, der er ansvarlige for de pågældende sagsområder. Der var 22 forskel­lige sammensætninger i 90'erne, de blev reduceret til 16 i juni 2000 og til ni i juni 2002. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 har der været ti sammensætninger. Rådet er dog stadig ét organ i den forstand, at uanset hvilken rådssammensætning der vedtager en afgørelse, er det "Rådets" afgørelse uden angivelse af, hvilken sammensætning det drejer sig om. Rådet har hjemsted i Bruxelles, hvor det mødes flere gange om måneden (i april, juni og oktober finder møderne sted i Luxembourg).

Rådets afgørelser forberedes af en struktur bestående af over 150 arbejdsgrupper, komitéer og udvalg, der er sammensat af delegerede fra medlemsstaterne. De afklarer de tekniske spørgsmål og sender sagen videre til De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), som består af medlemsstaternes EU-ambassadører; den sørger for sammenhæng i sagsbehandlingen og afklarer de tekniske og politiske spørgsmål, inden den sender sagen videre til Rådet.

Rådet træffer afgørelse ved afstemning blandt medlemsstaternes ministre. Der er tre afstemningsmodeller, alt efter hvad der ifølge traktaten gælder for de pågældende spørgsmål: simpelt flertal (anvendes ved afgørelser om proceduren), kvalificeret flertal (et system, hvor stemmerne vægtes efter størrelsen af medlemsstaternes befolkning; anvendes ved en lang række afgørelser vedrørende det indre marked, økonomi og handel) eller enstemmighed (anvendes inden for udenrigspolitik, forsvarspolitik, retligt samarbejde og politisamarbejde samt på skatte- og afgiftsområdet).

I langt de fleste tilfælde træffer Rådet afgørelse på forslag af Europa-Kommissionen og med inddragelse af Europa-Parlamentet, enten ved en høringsprocedure (f.eks. inden for landbrug, retligt samarbejde og politisamarbejde samt på skatte- og afgiftsområdet) eller ved fælles beslutningstagning (f.eks. på områder vedrørende det indre marked).