Sikkerhed
Et Europa, der yder beskyttelse
Europols hovedsæde i Nederlandene
Med oprettelsen af Europol i 1995 blev der indledt en vigtig æra i det europæiske politisamarbejde. Det er blevet forlænget med oprettelsen af Det Europæiske Politiakademi ved en rådsafgørelse fra 2005. Efter attentatet i Madrid i 2004 har EU desuden fået en antiterrorkoordinator.
Stockholmprogrammet tager sigte på at beskytte borgerne gennem udvikling af europæiske redskaber:
■ Strategi for den indre sikkerhed
Udvikling, overvågning og gennemførelse af strategien for den indre sikkerhed bliver en af de prio-riterede opgaver for Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), der er nedsat ved Lissabontraktaten. Denne strategi omfatter også de sikkerhedsmæssige aspekter af en integreret grænseforvaltning og retligt samarbejde på området.
Sikkerheden i EU kræver en integreret tilgang. Fagfolk inden for sikkerhed skal således have en fælles kultur, samle oplysninger så effektivt som muligt og have den rette teknologiske infrastruktur at støtte sig på.
Strategien for den indre sikkerhed bliver en af de prioriterede opgaver.
I forbindelse med bekæmpelse af terrorisme fokuseres der nu på forebyggelse af radikali-sering og på finansieringskilderne, samtidig med at det påses, at antiterrorteknikkerne er helt i overensstemmelse med menneskerettighederne.
Der udfoldes løbende bestræbelser på at forbedre Unionens kapacitet til at forberede sig og reagere på katastrofer såvel inden for som uden for dens grænser.
■ Opgradering af redskaberne til at løse opgaven
I henhold til Stockholmprogrammet oprettes der en europæisk administration, som skal varetage teknisk udvikling og forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Sideløbende med gennemførelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre skal der oprettes et register over tredjelandsstatsborgere, som er dømt i medlemssta-terne.
■ Effektive politikker
På retshåndhævelsesområdet bør Europol blive et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaterne og fungere som tjenesteudbyder, navnlig i forbindelse med oprettelse af fælles ef-terforskningshold. Europol skal desuden arbejde tættere sammen med politimissioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
På forebyggelsesområdet påtænkes der oprettet et observationscenter for kriminalprævention med udgangspunkt i Det Europæiske Kriminalpræventive Net. Observatoriet skal øge den statistiske vi-den om kriminalitet og gøre det muligt at udveksle bedste praksis.
■ Beskyttelse mod grov og organiseret kriminalitet
Der vil for at bekæmpe menneskehandel blive udarbejdet en ny lovgivning, der yder ofrene bedre beskyttelse, og der vil muligvis blive oprettet en europæisk koordinator. Der skal i henhold til Stockholmprogrammet vedtages ny lovgivning om bekæmpelse af seksuelt misbrug, seksuel udnyt-telse af børn og børnepornografi. Unionen vil præcisere de kompetenceregler og den lovgivning, der gælder for cyberspace inden for Unionen, herunder hvordan man skaffer bevismateriale med henblik på at fremme grænseoverskridende efterforskninger.
Udvekslingen af oplysninger mellem de finansielle efterretningsenheder vil blive videreudviklet med henblik på at bekæmpe økonomisk kriminalitet og korruption. Inden for rammerne af det euro-pæiske informationsstyringssystem vil deres analyser kunne indgå i en database om mistænkelige transaktioner.
På narkotikaområdet vil strategien med en samtidig reduktion af udbud og efterspørgsel bygge på den forbedring af samarbejdet, som Lissabontraktaten giver mulighed for, på inddragelse af civil-samfundet og på intensivering af forskningsindsatsen.
■ Terrorisme
I forbindelse med bekæmpelse af terrorisme fokuseres der nu på forebyggelse af radikalisering og på finansieringskilderne, samtidig med at det påses, at antiterrorteknikkerne er helt i overensstemmelse med menneskerettighederne. (se Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi).
■ Omfattende og effektiv EU-katastrofehåndtering
Der udfoldes løbende bestræbelser på at forbedre Unionens kapacitet til at forberede sig og reagere på katastrofer såvel inden for som uden for dens grænser.
Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som f.eks. terrorhandlinger har i de seneste ti år i stigende grad påvirket borgernes sikkerhed og tryghed, såvel inden for som uden for Unionen. Unionen har imødegået disse trusler med en forstærket forebyggelses‑, reaktions‑ og styringsindsats på civilbeskyttelsesområdet og benyttet alle disponible midler, herunder militære midler og et tæt samarbejde med den humanitære bistand i forbindelse med interventioner i tredjelande. Medlemsstaternes ansvar for at beskytte deres borgere og solidaritetsprincippet, som er fastforankret i Lissabontraktaten, ligger til grund for enhver EU-krisestyringsindsats, og der udfoldes løbende bestræbelser på at forbedre Unionens kapacitet til at forberede sig og reagere på katastrofer såvel inden for som uden for dens grænser på områderne civilbeskyttelse, humanitær bistand og civil-militært samarbejde.