Indvandring og asyl
Et Europa for ansvar, solidaritet og partnerskab i migrations- og asylanliggender
Center for asylansøgere i Malta
Som led i Tammerforsprogrammet har Rådet vedtaget en række direktiver vedrørende indvandring (f.eks. direktivet fra 2003 om retten til familiesammenføring). I forbindelse med asyl sigter direktiverne om modtagelsesforhold, procedurer for tildeling, kvalifikation og Dublinforordningen mod det samme overordnede mål: at gøre asylindsatsen ensartet og lægge fundamentet til et fælles europæisk asylsystem. Stockholmprogrammet sigter mod såvel effektiv regulering af indvandringen som en mere sammenhængende og retfærdig europæisk asylret.
■ En dynamisk og omfattende migrationspolitik
På baggrund af de store demografiske udfordringer, som Unionen i fremtiden vil blive stillet over, vil fleksible indvandringspolitikker yde et vigtigt bidrag til Unionens økonomiske resultater på læn-gere sigt. Den indbyrdes forbindelse mellem migration og integration er fortsat altafgørende med hensyn til Unionens grundlæggende værdier. EU's indsats bygger på principperne i den samlede migrationsstrategi samt den europæiske pagt om indvandring og asyl. Der skal være balance mellem de tre dimensioner i den samlede strategi:
Stockholmprogrammet sigter mod såvel effektiv regulering af indvandringen som en mere sammenhængende og retfærdig europæisk asylret.
Den indbyrdes forbindelse mellem migration og integration er fortsat altafgørende med hensyn til Unionens grundlæggende værdier.
Migrationspolitikkerne bør samordnes bedre med politikkerne for udvikling.
- fremme af mobilitet og lovlig migration
- optimering af forbindelsen mellem migration og udvikling
- bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Migrationspolitikkerne bør samordnes bedre med politikkerne for udvikling. Det planlægges derfor at forbedre ordningerne for pengeoverførsler fra indvandrede arbejdstagere på europæisk plan. Uni-onen bør tilskynde til skabelse af fleksible indrejseordninger, der tager hensyn til medlemsstaternes behov, og som giver migranterne mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og kompetencer fuldt ud, for at fremme bedre matchning af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft på det europæi-ske arbejdsmarked. Unionen skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som op-holder sig lovligt på medlemsstaternes område. En mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for unionsborgere. Det europæiske samarbejde kan bidrage til mere effektive integrationspolitikker i medlemsstaterne ved at skabe incitamenter til og støtte tiltag i medlemsstaterne.
Bekæmpelse af menneskehandel og -smugling, integreret grænseforvaltning og samarbejde med oprindelses- og transitlandene, støttet af politisamarbejdet og det retlige samarbejde, skal fortsat væ-re en vigtig prioritet i dette øjemed. Det er vigtigt at sikre, at gennemførelsen af de vedtagne in-strumenter vedrørende tilbagesendelse og sanktioner mod arbejdsgivere samt de gældende tilbage-tagelsesaftaler overvåges for at sikre deres effektive anvendelse. Uledsagede mindreårige, der an-kommer til medlemsstaterne fra tredjelande, udgør en særlig sårbar gruppe, som kræver særlig op-mærksomhed og en målrettet indsats.
■ Asyl: et fælles område for beskyttelse og solidaritet
Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) skal baseres på høje beskyttelsesstandarder og samtidig forhindre misbrug. Det er målet at vedtage CEAS inden udgangen af 2012.
Unionen samarbejder med tredjelande, som har et stort antal flygtninge.
Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) bør videreudvikle en fælles uddannelsesplatform for nationale asylembedsmænd, navnlig på grundlag af det europæiske asylcurriculum.
Den faktiske solidaritet med medlemsstater, der står over for et særligt pres, bør fremmes Mekanismerne for frivillig og koordineret deling af ansvaret mellem medlemsstaterne bør derfor udvikles.
Unionen samarbejder med tredjelande, som har et stort antal flygtninge. EASO bør derfor inddrages fuldt ud i den eksterne dimension af CEAS. Unionen har i sine forbindelser med tredjelande også ansvaret for aktivt at tilkendegive betydningen af, at de tiltræder og gennemfører Genèvekonventionen af 1951 og protokollen hertil.