Udenrigsanliggender
Pressemeddelelser på dette område
På de samlinger, der er afsat til drøftelse af udenrigsanliggender, behandler Rådet alle spørgsmål vedrørende EU's optræden udadtil, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, udenrigshandel og udviklingssamarbejde. De seneste år er der i samarbejde med Kommissionen blevet lagt stor vægt på at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil i forbindelse med alle de instrumenter, EU har til rådighed.
De principper og målsætninger, der ligger til grund for FUSP, er at beskytte EU's fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed og integritet i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, at styrke EU's sikkerhed i alle henseender, at bevare freden og styrke det internationale samfund i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, at fremme det internationale samarbejde og at udvikle og befæste demokratiet og retsstatsprincippet samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.
Rådet har desuden ansvaret for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Traditionelt deltager forsvarsministrene to gange om året i samlingerne i Udenrigsrådet ud over deres uformelle møder (der også finder sted to gange om året).
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som er formand for Udenrigsrådet, spiller en central rolle i forbindelse med udformningen, forberedelsen og implementeringen af FUSP.
På FUSP-området bidrager Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet, uden at dette dog griber ind i den rolle, som De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) spiller i forbindelse med forberedelsen af Rådets samlinger. Under Rådets ansvar varetager PSC ligeledes den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af krisestyringsoperationer.
Den Europæiske Union - som står for en femtedel af den samlede verdenshandel - er den førende aktør i den internationale handel og har opbygget et verdensomspændende net af handelsforbindelser. Udvidelserne af EU og konsolideringen af det indre marked har styrket EU's stilling, både i forbindelse med bilaterale forhandlinger med tredjelande og multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO). WTO har afgørende betydning for EU's handelspolitik. Det er et centralt element i EU's politik at fremme handelen i et fair og regelbaseret multilateralt miljø til gavn for det internationale samfund.
På det handelspolitiske område har Kommissionen efter mandat fra Rådet og i samråd med et udvalg under Rådet bestående af højtstående embedsmænd med ansvar for handel, Handelspolitikudvalget, ansvaret for at føre forhandlinger om og forvalte handelsaftaler vedrørende ændring af toldsatser, told- og handelsbestemmelser samt beskyttelsesforanstaltninger.
I WTO forhandler Kommissionen på EU's vegne, og den repræsenterer medlemsstaterne i forbindelse med bilæggelse af tvister.
EU's politik med hensyn til udviklingssamarbejde er et supplement til medlemsstaternes udviklingspolitik. Dets hovedsigte er en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og særlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse, samt en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien samt bekæmpelse af fattigdommen i disse lande. Samtidig er det målet for EU's udviklingspolitik at befæste demokratiet og retsstatsprincippet samt fremme respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.
Rådet vedtager lovgivningen på dette område med kvalificeret flertal og som led i den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Hovedvægten i EU's udviklingspolitik ligger på samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet, de såkaldte AVS-stater. I AVS-EU-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i Cotonou i 2000, udstikkes rammerne for EU's handelsforbindelser og udviklingssamarbejde med disse lande.
Den Europæiske Union og dens medlemsstater er verdens største bidragyder i forbindelse med udviklingsbistand. EU's bistand administreres af Kommissionen, og den finansieres enten over EU's budget eller via Den Europæiske Udviklingsfond, der udelukkende beskæftiger sig med udviklingen af AVS-staterne. I mange udviklingslande er EU endvidere den førende partner for så vidt angår handel og direkte investeringer.