Den fælles handelspolitik
Den Europæiske Union forvalter handels- og investeringsforbindelser med andre lande inden for rammerne af den fælles handelspolitik, som henhører under EU's enekompetence. Det er således kun EU, der kan lovgive om handelsanliggender og indgå internationale handelsaftaler. Lissabontraktaten har udvidet Unionens beføjelser på området for den fælles handelspolitik til også at omfatte tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og direkte udenlandske investeringer.
Inden for handelspolitikken er Kommissionen ansvarlig for at forhandle og forvalte handelsaftaler om toldændringer, told- og handelsbestemmelser og beskyttelsesforanstaltninger. Rådet spiller en central rolle, idet det bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger og giver forhandlingsdirektiver til Kommissionen via Rådets "Handelsudvalg".
Sammen med Europa-Parlamentet vedtager Rådet også foranstaltninger til gennemførelse af den fælles handelspolitik (efter den almindelige lovgivningsprocedure).
Handelsministrene mødes sædvanligvis to gange om året i Rådet, der ledes af det roterende formandskab for Rådet.
Se også: