Yves Leterme: Tiden er inde til at sætte skub i Europa igen

Den store udfordring for EU er at genskabe væksten, genoprette den finansielle og økonomiske stabili­tet og genindføre budgetdisciplinen, udtaler Belgiens premierminister Yves Leterme i et interview med eneret for Rådets internetsted. Belgien har formandskabet for EU-Rådet i anden halvdel af 2010.

Belgien, som er en af de stiftende medlemsstater, indledte den 1. juli sit 12. formandskab for Rådet. Hvor­dan vil De kunne udnytte denne erfaring?

Vi har faktisk, ikke kun i de politiske kredse på føderalt og regionalt plan, men også i det diplomatiske korps og i hele forvaltningen et stort antal mænd og kvinder, som har et indgående kendskab til EU og dets funk­tion. Mekanismerne til, hvordan et formandskab forberedes, er derfor godt slebet til. Disse erfaringer giver os først og fremmest en realistisk tilgang til den europæiske dagsorden og viljen til at arbejde effektivt med den. Vi støttes af landets borgere, som er overbeviste europæere. Den europæiske idé og den europæiske integra­tion er stadig populære i Belgien.

Hvilket præg vil Belgien sætte på dette formandskab?

Det slår mig, hvor meget resten af verden tror på, at i morgen bliver bedre. I Asien f.eks. er energien, ambiti­onerne, selvtilliden og troen på fremtiden næsten til at tage og føle på. USA tror stadig på sig selv trods sine problemer. Verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika har været et stærkt signal for og fra Afrika, en adre­nalinindsprøjtning. Europa synes derimod at have mistet sin tro på fremtiden. Det er det, vi først og fremmest vil tage fat på. Europa skal genvinde sin fortrøstning og ambitionerne for EU.

Vi har forberedt vores 12. formandskab for Rådet med så meget desto større interesse, som vi står ved afslut­ningen af en lang overgangsperiode på næsten ti år, der blev indledt med Laekenerklæringen og sluttede med ratifikationen af Lissabontraktaten. I dag har EU fået en ny start med et nyvalgt Parlament, en ny Kommis­sion og nye aktører, navnlig den faste formand for Det Europæiske Råd og den højtstående repræsentant, der også er næstformand i Kommissionen. Det belgiske formandskab agter at gennemføre den nye traktats ånd og bogstav og lette institutionernes funktion. Bag dette projekt gemmer der sig en helt konkret ambition om at skabe gode forbindelser mellem institutionerne og om at få indhentet en del af det lovgivningsefterslæb, der er oparbejdet siden valget sidste år. De aktuelle udfordringer kan kun tackles ved en kollektiv indsats fra Rådets og de andre institutioners side.

Hvad er de største udfordringer, som Europa ifølge Dem, hr. premierminister, står over for?

Den store udfordring for Europa er at genskabe væksten. Vi skal genoprette den finansielle og økonomiske stabilitet og genindføre budgetdisciplinen uden at hæmme det økonomiske opsving og genfinde vejen til en vækst på mindst 2 % om året. Vi har behov for denne vækst for at finansiere vores sociale model, som vi lægger stor vægt på. Og vi har behov for denne stabilitet og denne vækst for vores troværdighed ude i ver­den. Vores politiske og diplomatiske vægt er afhængig af vores finansielle og økonomiske soliditet. Efter den overgangsperiode, som vi netop har været igennem, er tiden inde til at "sætte skub i Europa igen".

De har fremlagt prioritetsprogrammet for dette formandskab. Kan De kommentere de fem hovedpunkter?

Det belgiske formandskabs program er koncentreret om fem hovedlinjer: tilbagevenden til en holdbar øko­nomisk vækst, social samhørighed, miljøbeskyttelse og klima, Stockholmprogrammet for et bedre samar­bejde om retlige og indre anliggender og endelig EU's eksterne dimension.

Med hensyn til exit fra krisen og tilbagevenden til økonomisk vækst har vi, som jeg allerede har sagt, behov for finansiel stabilitet. En bankkrise, som vi ikke var ansvarlige for, har trukket os ind i en alvorlig økono­misk tilbagegang, som vi kæmper for at komme ud af. Europa-Kommissionen har udarbejdet en række for­slag for at forhindre en gentagelse af denne type krise, der har katastrofale følger for både medlemsstaterne og borgerne. Under sit formandskab ønsker Belgien at få indført den nye tilsynsordning for finansielle insti­tutioner og ordningen for alternative investeringsfonde, bl.a. hedgefonde. Det haster med at konkretisere disse forslag.

Desuden vil taskforcen i oktober være klar med sine anbefalinger vedrørende budgetdisciplin, stabilitets- og vækstpagten og økonomisk styring. Det er prioriteter for Belgien, og i tæt samråd med Europa-Kommissio­nen og Europa-Parlamentet vil vi gøre vores bedste for, at disse anbefalinger gennemføres hurtigst muligt.

For at styrke og genoprette den sociale samhørighed skal beskæftigelsen øges i Europa. Vi skal fjerne de fla­skehalse, der forhindrer alt for mange europæere i at få et arbejde. Vi skal genfinde vejen til vækst, og den går via Europa 2020-strategien for innovation og beskæftigelse. Det belgiske formandskab vil bygge på de flagskibsinitiativer, som Kommissionen har bebudet.

I globaliseringens tidsalder skal vi stimulere Europa til at blive en konkurrencedygtig, innovativ og vækst­orienteret økonomi med lav CO2-udledning.

Social samhørighed vil også sige, at vi ønsker at stimulere debatten om EU's sociale dimension via emnerne beskæftigelse, folkesundhed og social beskyttelse.

Med hensyn til klima og miljø har det førsteprioritet at genoptage forhandlingerne i Cancún og vedtage rets­akter til fremme af miljøbeskyttelsen i EU.

For at uddybe området med frihed, sikkerhed og retfærdighed vil vi fremme iværksættelsen af Stockholm­programmet, især vedrørende asyl og terrorbekæmpelse.

For så vidt angår sin optræden udadtil står EU over for den udfordring at skulle oprette sit eget net af diplo­matiske repræsentationer rundt om i verden, hvilket vil bidrage kraftigt til EU's synlighed og troværdighed. Belgien støtter uforbeholdent oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten.

Et andet vigtigt punkt er EU's udvidelse. Tiltrædelsesforhandlingerne med alle kandidatlandene skal fortsætte aktivt, og hvert kandidatland skal bedømmes ud fra sine egne forudsætninger.

Det er ofte vanskeligt at forklare borgerne de europæiske spørgsmål. Hvilke kommunikationsinstrumenter har Belgien indført?

Belgien udnytter de nye medier og kommunikationsteknikker fuldt ud. Den 25. juni åbnede jeg sammen med udenrigsminister Steven Vanackere og statssekretær for Europaspørgsmål Olivier Chastel det belgiske for­mandskabs internetsted www.eutrio.be. Dette officielle internetsted bliver nervecenteret i kommunikationen under det belgiske EU-formandskab.

Borgerne, uanset om de er belgiere, europæere eller tredjelandsborgere, udgør en vigtig målgruppe og har adgang til et stort udbud af informationer: fotos, EU-nyheder og en kalender over kulturelle aktiviteter.

Webstedet kan konsulteres når som helst og hvor som helst takket være den mobile udgave. Man kan søge på nyhedsrubrikken og kalenderen via smartphone, PDA og mobiltelefon eller følge med i ministrenes og deres medarbejderes arbejde via Twitter. Med funktionen "share this" kan man dele oplysninger og genbruge dem på sociale netværk, via Twitter og via bogmærker.

Vores diplomatiske korps' pressetjenester er naturligvis blevet udvidet for bedst muligt at kunne svare på alle journalisternes spørgsmål.