Fornyelsens år


Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd
Foto: Rådet for Den Europæiske Union

For Den Europæiske Union bliver 2010 et år med nye institutioner og politikker, erklærer Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, i et eksklusivt interview til dette websted.

Hr. formand, hvad bliver de største udfordringer for Den Europæiske Union i 2010?

2010 bliver et fornyelsens år. Først og fremmest en institutionel fornyelse som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden. Men også et år med nye politikker i kraft af en række vigtige udfordringer som revisionen af Lissabonstrategien, vækst med henblik på beskæftigelse, revisionen af de finansielle overslag og udformningen af den nye sociale dagsorden. Desuden er der kommet nye ledere til med udpegelsen af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, indsættelsen af en ny Europa-Kommission og udpegelsen af mig selv som Det Europæiske Råds faste formand.

På kort sigt vil Den Europæiske Union fortsætte med at imødegå de økonomiske og sociale virkninger af den finansielle og økonomiske krise. Vi skal ud af krisen igen og konsolidere de offentlige finanser for at skabe et velstående og dynamisk Europa, der kan tackle arbejdsløsheden, befolkningernes aldring og klimaforandringerne.

Debatten om en økonomisk strategi for 2020 bliver en enestående lejlighed til at udstikke de retningslinjer, der skal lede EU videre mod en bæredygtig og innovativ økonomi. Jeg ønsker, at stats- og regeringscheferne i højere grad skal engagere sig personligt i denne debat. Det er grunden til, at jeg har besluttet at indkalde til et uformelt møde mellem Det Europæiske Råds medlemmer den 11. februar for at give mulighed for en indgående udveksling af synspunkter.

Hvordan har De som formand for Det Europæiske Råd tænkt Dem at bidrage til at sikre, at Lissabontraktaten reelt bliver et virkningsfuldt redskab, der giver Den Europæiske Union mulighed for at føre ambitiøse og langsigtede politikker?

Lissabontraktaten åbner nye perspektiver. Den gør det muligt at skabe øget kontinuitet og sammenhæng i EU's indsats. Det roterende formandskab har den fordel, at hver enkelt af de 27 medlemsstater bliver inddraget i det europæiske arbejde, men ulempen ved det er den manglende kontinuitet. Jeg vil sørge for, at vor indsats udvikler sig på en sammenhængende måde med et langsigtet perspektiv. Det er vor eneste mulighed for effektivt at tackle de spørgsmål, der optager borgerne mest.

Traktaten er en mulighedernes traktat, der låser en række døre op. Foruden oprettelsen af stillingerne som fast formand for Det Europæiske Råd og højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik indfører den mere effektive og mere demokratiskebeslutningsmekanismer, og den skaber et bedre retsgrundlag for indsatsen på nøgleområder som energi eller området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Disse muligheder skal udnyttes, og det er jeg fast besluttet på at gøre. Med henblik herpå vil jeg i vid udstrækning støtte mig på generalsekretariatet under ledelse af Pierre de Boissieu, da dette sekretariat råder over en enestående kombination af ekspertise og institutionel hukommelse.

Lissabontraktaten udstikker rammen for Deres funktion, men De skal selv give den indhold og mening. Hvordan har De i sinde at gøre det?

Der har været talt meget om, hvilken profil Det Europæiske Råds formand skulle have, men der er kun én mulig profil, nemlig dialog, enhed og handling. For at være effektivt skal Det Europæiske Råd have input fra Rådet. Det er af afgørende betydning, at der etableres et tæt og konstant samarbejde mellem formanden for Det Europæiske Råd og premierministeren fra det land, der har formandskabet.

Jeg vil sørge for, at alle vore drøftelser kommer til at forløbe på en klar og direkte måde. Jeg vil foreslå mine kolleger at føre rigtige debatter, ikke kun om langsigtede spørgsmål, men også om helt aktuelle emner. Det er os, der skal fastsætte de nødvendige retningslinjer for EU. Disse retningslinjer må nødvendigvis tage udgangspunkt i en fælles, fri og løbende debat. Jeg agter også at arbejde tæt sammen med såvel José Manuel Barroso, Europa-Kommissionens formand, som jeg vil mødes med hver uge, som med José Luis Zapatero, Spaniens premierminister, som i dette halvår varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union. Jeg er også fast besluttet på regelmæssigt at rådføre mig med Jerzy Buzek, Europa-Parlamentets formand; Europa-Parlamentet vil med den nye traktat komme til at spille en endnu vigtigere rolle end hidtil.

Hvordan har De tænkt Dem at medvirke til at udvikle den rolle, som Den Europæiske Union spiller i verden?

I min egenskab af formand for Det Europæiske Råd får jeg et særligt ansvar på det udenrigspolitiske område, eftersom jeg skal repræsentere EU på mit niveau og i min funktion, ligesom Catherine Ashton skal på sit niveau. På topmøderne med tredjelande vil Kommissionens formand ligeledes være til stede, eftersom traktaten fortsat tillægger Kommissionen en vigtig rolle i EU's optræden på den internationale scene.

Den Europæiske Union er en politisk og økonomisk sværvægter, der repræsenterer en halv milliard mennesker, og som skal forsvare de europæiske borgeres interesser. Men EU repræsenterer også en samfundsmodel og et værdifællesskab. Det skal afspejles i vor optræden udadtil. Det har tit slået mig, hvor ofte der er bud efter Europa rundt omkring i verden. Vi har en vigtig rolle at spille på den globale scene, og jeg agter at bruge Det Europæiske Råd til at udvikle den yderligere.

13-01-2010