Mod den næste langsigtede budgetramme
© Fotolia.com
06-12-2011
På samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender den 5. december 2011 fortsatte ministrene arbejdet med den næste flerårige finansielle ramme (FFR). De var tidligere nået til enighed om, at den næste FFR skal dække perioden fra 2014 til 2020.
Drøftelserne tog udgangspunkt i en omfattende note fra det polske formandskab, der tager sigte på at gøre status over de hidtidige drøftelser. Eftersom FFR omfatter en bred vifte af politikområder, blev der drøftet så forskellige emner som samhørighed, faciliteten for netforbindelser i Europa, den fælles landbrugspolitik og sikkerhed og medborgerskab.
Der skal endvidere tages stilling til, hvordan de forskellige former for mekanismer og instrumenter skal fungere, f.eks. hvad angår de forskellige typer konditionalitet. Samlet set skal flere aspekter ved det forslag, som Kommissionen har forelagt, belyses og behandles yderligere. Dette gælder f.eks. den nye egne indtægt fra moms eller anvendelsen af innovative finansielle instrumenter.
Det var den sidste debat om FFR under det polske formandskab. Det forventes, at de formelle forhandlinger begynder i starten af 2012.
Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Webcast af den offentlige forhandling
Webcast af pressekonferencen
EU's budgetplanlægning på Rådets dagsorden
Første drøftelse i Rådet om EU's budgetplanlægning
FFR: Spørgsmål og svar (Kommissionen)
Den finansielle ramme 2014 - 2020 (på Europaportalen)
Den næste langsigtede budgetramme: drøftelserne fortsætter