Lissabontraktaten udvider Den Europæiske Unions enekompetence på det handelspolitiske område til også at omfatte direkte udenlandske investeringer. Handelsministrene drøftede på samlingen i Rådet den 13. maj et forslag, der skal sikre en smidig overgang, indtil det nye system med bilaterale investeringsaftaler i EU er på plads.
Formålet med forordningsudkastet er at sikre retssikkerheden, indtil de nuværende bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og lande uden for EU erstattes af fremtidige bilaterale investeringsaftaler. Medlemsstaterne ønsker fortsat at tiltrække investorer fra tredjelande til at investere i Europa og samtidig sikre, at europæiske investeringer i tredjelande nyder passende beskyttelse.
Kommissionens forslag foreskriver, at alle bilaterale aftaler, der er gældende i øjeblikket, forbliver gyldige, og fastsætter betingelserne for, at medlemsstaterne kan ændre eksisterende aftaler og forhandle og indgå nye. Det foreslår også måder til eventuelt at revidere og tilbagetrække tilladelser til disse bilaterale investeringsaftaler i visse tilfælde.
På samlingen understregede Rådet, at den nye ramme - der skal godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet - skal indføres snarest muligt, og udtrykte håb om, at arbejdet med Europa-Parlamentet hurtigt kommer i gang.
Direkte udenlandske investeringer omfatter enhver udenlandsk investering med direkte forbindelser med den virksomhed, for hvilken kapital stilles til rådighed, og en varig interesse i dens forvaltning eller kontrol. Et eksempel på en sådan investering er en aktiebeholdning, der giver aktionæren mulighed for at deltage i forvaltningen af eller kontrollen med virksomheden.
De overordnede fordele ved direkte udenlandske investeringer er veletablerede. De har en positiv virkning på vækst og konkurrenceevne, skaber beskæftigelse og fremmer handelen.
I dag er EU med næsten 1 200 bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne verdens førende med hensyn til investeringer både udefra og i udlandet. Mens strømmene af bilaterale investeringsaftaler stadig er stærkt koncentreret blandt industrialiserede lande, er nye vækstøkonomier blevet stadig mere aktive både som investorer og investeringsmodtagere.
Ud over anvendelsesområdet for denne forordning vil en omfattende europæisk investeringspolitik, der bygger på EU's nye enekompetence, gradvis blive udarbejdet under hensyn til dette globale miljø i forandring.
Mere information:
Udkast til forordning om indførelse af overgangsordninger (pdf)
Rådets konklusioner om en samlet europæisk international investeringspolitik (25 oktober 2010, pdf)
Pressemeddelelse
Webcast af Rådets debat
Webcast af pressekonferencen