Til Pittsburgh-topmødet med én stemme

At an informal meeting in Brussels on 17 September, 27 Heads of State and Government established the EU's position for the G–20 summit in Pittsburgh on 24 and 25 September.

<p>© Fotolia</p>

© Fotolia

Til Pittsburgh-topmødet med én stemme


© Fotolia

På et uformelt møde den 17. september i Bruxelles fastlagde de 27 stats- og regeringschefer EU's holdning på G20-topmødet den 24.-25. september i Pittsburgh.

"Den Europæiske Union vil tale med én koordineret stemme på Pittsburgh-topmødet",fremhævede formanden for Det Europæiske Råd, den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt.

EU's ledere gjorde status over indsatsen for at takle finanskrisen og den globale økonomiske situation, som viser spæde tegn på genopretning. Forbedringen skyldes massiv statsstøtte til den finansielle sektor, hvilket har medført betydelige offentlige underskud. EU vil arbejde for exitstrategier, der kan bane vejen for en tilbagevenden til sunde offentlige finanser. En holdbar økonomi er en forudsætning for at opretholde beskæftigelsen.

Et andet emne, der vil blive drøftet i Pittsburgh, er reformen af det internationale finansielle system. Endvidere bør aflønningspraksis i den finansielle sektor ændres, så personlig ydelse og resultater kædes sammen for at undgå, at der tages for store risici, og samtidig skal overvågningen af de finansielle markeder og institutioner skærpes. EU vil arbejde for at få vedtaget bindende regler for kompensations- og bonusordninger i den finansielle sektor samt fjerne incitamenter til risikable forretningsaktiviteter.

Desuden stod klimafinansiering på dagsordenen. Det er absolut nødvendigt, at FN's klimakonference i december når til et vellykket resultat, men forhandlingerne skrider for langsomt frem. "Det er på tide at stoppe spilfægteriet og skride til handling", udtalte statsminister Reinfeldt. De finansielle ressourcer må øges for at reducere følgerne af den globale opvarmning, og alle lande, undtagen de mindst udviklede, opfordres indtrængende til at yde deres bidrag.

Mere information:

Vedtagne formuleringer med henblik på G20-topmødet i Pittsburgh(pdf)

Transmission af Rådets pressekonference

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?