Det svenske formandskab vil begynde
at arbejde på den langsigtede økonomiske genopretning af EU

De vigtigste udfordringer for det svenske formandskab vil være at håndtere den økonomiske og finansielle krise og klimaforandringerne, siger statsminister Fredrik Reinfeldt i et eksklusivt interview til Rådets hjemmeside.

Hr. statsminister, hvad er det svenske EU-formandskabs vigtigste prioriteter?

Der er mange udfordringer, vi skal tage op under vort formandskab. Vi har endnu ikke fået styr på den værste økonomiske og finansielle krise siden 1930'erne: til efteråret vil Europa stå over for stigende arbejdsløshed og social udstødelse. Samtidig bliver truslen fra klimaforandringerne større. Jeg mener, Europa og resten af verden skal håndtere klimaudfordringerne sammen. Derfor er FN's klimakonference i december i København, hvor Sverige repræsenterer EU, af meget stor betydning.

Hvilke initiativer vil Sverige benytte for at hjælpe EU med at takle den økonomiske krise, sætte skub i økonomien og styrke Europas globale konkurrenceevne?

Det svenske formandskab har sat sig som sit primære økonomiske mål at lede EU's indsats til bekæmpelse af den økonomiske afmatning. Da finanskrisen bredte sig til hele verden sidste efterår, var EU god til at håndtere den akutte situation. Vi vil under det svenske formandskab fortsætte krisestyringen, samtidig med at vi begynder at arbejde på den langsigtede genopretning.

Vi er nødt til at styrke systemet for tilsyn med de finansielle markeder i EU og retablere velfungerende finansielle markeder og tilliden til dem. Vi skal også have ændret incitamentsordningerne, så de ikke belønner uansvarlig adfærd. Desuden skal vi have startet en diskussion om finanspolitikken i medlemsstaterne og enes om en fælles exitstrategi for igen at kunne følge stabilitets- og vækstpagtens regler.

Det svenske formandskab vil også se på den situation, mennesker over hele Europa netop nu befinder sig i. Millioner af europæere har mistet deres job i de seneste måneder, og endnu flere er bekymrede for fremtiden. Arbejdsløsheden er en barsk konsekvens af den økonomiske krise, og vi er nødt til at takle denne udfordring uden at blive protektionistiske. Vi skal reformere, tilpasse, modernisere og finde en ny dynamisk strategi for holdbar vækst og fuld beskæftigelse. Jeg mener, at en sådan strategi i det lange løb vil øge Den Europæiske Unions konkurrenceevne.

Hvordan vil det påvirke det svenske formandskabs indsats på det økonomiske område, at Sverige ikke hører til euroområdet?

Når man har formandskabet for Den Europæiske Union, handler man i alle medlemslandes interesser, både dem i euroområdet og dem, som ikke deltager i eurosamarbejdet. Den økonomiske og finansielle krise er en udfordring for hele Europa. Vi vil gøre vort bedste for at styre alle EU-lande gennem disse vanskelige tider.

Hvordan vil det svenske formandskab sørge for, at Den Europæiske Union ikke blot takler truslen fra klimaforandringerne, men også bliver ledende inden for udviklingen af de nødvendige nye teknologier?

Bekæmpelse af klimaforandringerne er af stor betydning for Sverige, som det er for EU og resten af verden. Det berører os alle. Mens iskapperne smelter og havniveauet stiger, er klimaforandringerne blevet et spørgsmål om overlevelse. Vi kan også se, hvordan rapporterne fra den akademiske verden bliver mere og mere alarmerende.

Det er vigtigt, at der arbejdes mere intensivt på at bekæmpe klimaforandringerne, hvis den samlede konkurrenceevne skal styrkes. Med andre ord, miljømæssigt bæredygtige løsninger betyder flere job og flere økonomiske fordele i det lange løb. Integrering af et bæredygtigt perspektiv i den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse er af afgørende betydning - både ud fra et klimaperspektiv og ud fra et økonomisk og konkurrencemæssigt perspektiv.

Sverige er en ivrig tilhænger af flere EU-udvidelser. Hvilke initiativer vil De tage i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet og planerne for de vestlige Balkanlande?

Flere fremskridt i medlemsforhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien vil være en prioritet for det svenske formandskab, men det afhænger først og fremmest af landenes egne reformbestræbelser. I løbet af vores formandskab vil fremskridtene med Tyrkiets gennemførelse af den såkaldte Ankara-protokol endvidere blive fulgt op og vurderet. En løsning på Cypern-spørgsmålet vil selvfølgelig også have en positiv indflydelse på Tyrkiets EU-proces, som det vil for regionen og EU i det hele taget.

Udvidelsen har styrket stabiliteten, sikkerheden og velfærden i EU og øget vores indflydelse på den globale scene. En videreførelse af udvidelsesprocessen er derfor vigtig for hele Unionen. I denne sammenhæng vil det svenske formandskab også arbejde mod yderligere opbakning til

medlemsperspektivet for de vestlige Balkanlande på baggrund af hvert enkelt lands fremskridt.

Hvilke forslag fra det svenske formandskab vil gøre Den Europæiske Union mere sikker og åben?

Under vores formandskab vil vi udarbejde en ny strategi på området retlige og indre anliggender, som vi vil kalde Stockholmprogrammet. Jeg mener, samarbejdet på dette område bør styrkes og videreudvikles for at tilpasse det til de nye forhold, der præger Europa. Et EU med 27 medlemsstater og 500 millioner borgere er meget forskelligt fra det Fællesskab, der blev grundlagt for omkring halvtreds år siden. Vi skal kunne garantere borgerne, at de kan leve i sikkerhed og i et retssamfund, uanset hvor i EU de ønsker at studere, arbejde eller bo.

Stockholmprogrammet vil pege i den retning, vi ønsker at gå på dette område. Det omfatter en mere integreret asylpolitik med større solidaritet og retssikkerhed for flygtninge, der ankommer til EU-lande, samt en mere koordineret bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Samtidig er det vigtigt, at vi finder den rette balance i kriminalitetsbekæmpelsen og stadig beskytter den enkeltes rettigheder.

Hvad venter Sverige sig af den nye EU-strategi for Østersøområdet?

Siden EU-udvidelsen i 2004 har otte ud af de ni Østersølande været EU-medlemmer. Jeg mener, tiden er inde til, at landene i området begynder at arbejde tættere sammen om at takle regionale udfordringer som forurening og eutrofiering. Østersøen er den største indlandssø i EU og et meget følsomt område. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder sammen om at redde Østersøen fra miljøproblemerne. Men strategien sigter også mod at øge områdets konkurrenceevne og vækst ved at få det indre marked til at fungere bedre og ved at øge samarbejdet om innovation og forskning.

Et andet formål med EU's Østersøstrategi er at gøre området mere sikkert gennem bekæmpelse af menneskesmugling og intensiveret politisamarbejde, flådeovervågning og militært samarbejde mellem landene i området.

Jeg håber, at Østersøområdet i det lange løb kan tjene som rollemodel for andre regioner i EU.

Hvordan vurderer De koordineringen af arbejdet i EU's formandskabstrio med Frankrig og Den Tjekkiske Republik?

Frankrig, Den Tjekkiske Republik og Sverige har haft et tæt og frugtbart samarbejde. Triomodellen har fungeret rigtig godt - ikke mindst har vi lært hinanden og vore respektive formandskabsprogrammer at kende. Det er en stor hjælp for at få de roterende formandskaber til at fungere mere smidigt. Vi står også i nær kontakt med Spanien, der overtager formandskabet for Rådet til januar.