Lissabontraktaten er trådt i kraft

© Europæiske Union

Den nye traktat har til formål at justere arbejdsgangen i en Union med 27 medlemsstater og udsigt til flere udvidelser. Traktaten effektiviserer de institutionelle strukturer og strømliner beslutningsreglerne. Den Europæiske Union skal kunne takle fremtidige udfordringer og tilpasse sig en stadig mere globaliseret verden.

Der indføres omfattende ændringer. Det Europæiske Fællesskab erstattes af Den Europæiske Union, der har status som én enkelt juridisk person og en fælles ekstern repræsentation. Arbejdsmetoder og beslutningsprocedurer lettes ved at udvide anvendelsen af kvalificeret flertal ved afstemninger i Rådet. Europa-Parlamentets rolle er styrket, da flere politikområder falder ind under den fælles beslutningsprocedure.

Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne mødes for at fastlægge Unionens overordnede politiske retningslinjer, er blevet en institution. Den første formand på fuld tid er Herman Van Rompuy. Formanden har bl.a. til opgave at lede Det Europæiske Råds møder, fremme dets arbejde og konsensusafgørelser. Han repræsenterer på sit niveau og i den egenskab endvidere EU udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Formanden vælges for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang.

Rådet for Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser - hvor udenrigsministrene mødes regelmæssigt - er blevet delt op i to forskellige sammensætninger. Rådet for Udenrigsanliggender ledes af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton. Rådet for Almindelige Anliggender, der forbereder Det Europæiske Råds møder, vil fortsat blive ledet af det halvårlige roterende formandskab.

Den højtstående repræsentant er samtidig næstformand i Kommissionen. Hun bistås af en ny Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, der bl.a. omfatter over 130 EU-delegationer i verden.

Mere information:

Fakta om Lissabontraktaten