Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) er oprettet

Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) blev igangsat i tilknytning til et møde i Euro-gruppen den 8. oktober, hvor ESM's repræsentantskab holdt sit konstituerende møde. ESM bliver hjørnestenen i den europæiske brandmur og en integrerende del af strategien til sikring af finansiel stabilitet i euroområdet.

<p>Konstituerende møde i <a href="http://consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressData/Pics/photoGallery/%7B46ab14de-6a71-4903-a6a6-bd79293cb760%7D.jpg" target="_blank">ESM© Den Europæiske Union 2012

' src="/media/1761718/thumb-esm-family-photo08.10.2012.jpg" />

Konstituerende møde i ESM's repræsentantskab
© Den Europæiske Union 2012

"Iværksættelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme er en historisk milepæl i udformningen af Den europæiske Monetære Unions fremtid. ESM vil helt klart selv blive betragtet som et betryggende element i og uden for Den Monetære Union", sagde Jean-Claude Juncker, der er formand for Eurogruppen og formand for ESM's repræsentantskab.

ESM er et af værktøjerne i kriseløsningsmekanismen for landene i euroområdet. Den har til formål at yde støtte til stabiliteten gennem en række finansielle støtteinstrumenter til gavn for de af ESM's medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige finansieringsproblemer.

Mekanismen bliver verdens største internationale finansielle institution med et stærkt kapitalgrundlag på 700 mia. EUR, hvoraf 80 mia. EUR vil blive indbetalt senest i begyndelsen af 2014, herunder ca. 33 mia. EUR senest den 12. oktober 2012.

Som en permanent mekanisme vil ESM overtage sig de opgaver, som nu varetages af den euro­pæiske finansielle stabiliseringsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Dette skulle oprindelig være sket i juli 2013, men med den fremskyndede ikrafttræden kommer ESM nu til at fungere sideløbende med EFSF. Alle nye programmer vil generelt blive finansieret af ESM.

De vigtigste afgørelser vil blive truffet af ESM's repræsentantskab, dvs. euroområdets finansministre. Mekanismen får desuden en bestyrelse samt en administrerende direktør med ansvar for den daglige drift. Repræsentantskabet udnævnte Klaus Regling, der er administrerende direktør for EFSF, til administrerende direktør for ESM.

ESM-traktaten trådte i kraft den 27. september 2012. Alle euroområdets 17 medlemsstater havde ratificeret traktaten pr. 3. oktober 2012.


Yderligere oplysninger:

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?