Samlingen i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik behandlede forskellige emner på det beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske område, navnlig den nye europæiske strategi for vækst og beskæftigelse og forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde.
Den aktuelle nummerering af Rådets samlinger går tilbage til den såkaldte fusionstraktats ikrafttrædelse den 1. juli 1967, hvormed man indførte et fælles Råd og en fælles Kommission. Før den dato havde der allerede været afholdt omkring 460 samlinger i Rådet for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) siden 1952, i Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og i Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) siden 1958.
Det tog næsten 18 år (fra juli 1967 til april 1985), før man nåede samling nr. 1000, yderligere 12 år, før man nåede nr. 2000 (april 1997), og endnu 12 år, før man nåede samling nr. 3000.
·Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politikformulerende funktioner, især i udenrigspolitiske spørgsmål, og koordinerende funktioner, især i økonomiske spørgsmål, som fastsat i traktaterne. Det består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der har beføjelser til at forpligte regeringen i den medlemsstat, den pågældende repræsenterer, og til at udøve stemmeretten.
·Rådet træder sammen i ti forskellige sammensætninger: Almindelige anliggender, Udenrigsanliggender, Økonomi og finans (Økofin), Retlige og indre anliggender (RIA), Landbrug og fiskeri, Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik, Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning), Transport, telekommunikation og energi, Miljø, samt Uddannelse, ungdom og kultur. De nuværende sammensætninger blev fastlagt af Det Europæiske Råd i juni 2002 i Sevilla (almindelige anliggender og udenrigsanliggender blev opdelt, da Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009). Indtil 1999 var der omkring 22 rådssammensætninger, men Det Europæiske Råd i december 1999 i Helsingfors besluttede at reducere antallet til 16.
·Ministrene for almindelige anliggender, udenrigsministrene, økonomi- og finansministrene samt landbrugsministrene mødes som hovedregel hver måned. Ministrene i de øvrige rådssammensætninger mødes 1-3 gange i hvert halvår. Det samlede antal rådssamlinger er steget gradvist fra 20 i 1967 til det højeste antal, nemlig 96 samlinger, i 1993. Siden da har antallet ligget stabilt på ca. 70-75 samlinger.
·Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i traktaterne. 345 stemmer er fordelt mellem medlemsstaterne. I sager hvor Rådet handler på grundlag af et kommissionsforslag, er der kvalificeret flertal, hvis mindst 14 medlemmer af Rådet har afgivet mindst 255 stemmer. Desuden kan et medlem af Rådet bede om at få bekræftet, at antallet af stemmer for forslaget repræsenterer mindst 62 % af EU's befolkning. Fra den 1. november 2014 træder en række nye bestemmelser om kvalificeret flertal i kraft i medfør af Lissabontraktaten.
·Formandskabet for Rådet i dets forskellige sammensætninger, bortset fra Rådet for Udenrigsanliggender, varetages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en rotationsordning med skift hver sjette måned. Rådet for Udenrigsanliggender ledes af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
·En komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer (Coreper) har til opgave at forberede Rådets arbejde. Corepers arbejde forberedes af mere end 150 udvalg, komitéer og arbejdsgrupper, der er sammensat af delegerede fra medlemsstaterne.
·Øget gennemsigtighed og åbenhed har igennem de senere år været en nøgletendens i Rådet, både hvad angår aktindsigt og offentlig adgang til debatterne. I 1992 lancerede Det Europæiske Råd på mødet i Edinburgh de "offentlige debatter", og denne praksis er blevet udvidet betydeligt igennem årene, senest ved Lissabontraktaten. Ifølge denne traktat er Rådets samlinger offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Offentlige debatter og forhandlinger kan følges på Rådets direkte videoportal http://video.consilium.europa.eu/.
·Rådets samlinger afholdes i Bruxelles og i april, juni og oktober i Luxembourg. Der afholdes dog også møder andre steder, f.eks. i Genève i forbindelse med forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen.
·På Rådets første samling i 1967 sad kun de seks lande, der havde grundlagt Fællesskabet, med ved bordet, og der blev talt fire sprog. De efterfølgende udvidelser i 1973 (Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige), 1981 (Grækenland), 1986 (Spanien og Portugal), 1995 (Østrig, Finland og Sverige), 2004 (Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien) og 2007 (Bulgarien og Rumænien) har bragt dette tal op på 27 lande og 23 officielle sprog.
·Ud over de 3000 ordinære og formelle samlinger, der har været afholdt i Rådet siden 1967, tilrettelægger det land, der har formandskabet, i løbet af hver halvårsperiode en række uformelle ministermøder i sit hjemland. Disse møder munder ikke ud i formelle konklusioner eller afgørelser, men de giver ministrene mulighed for uformelt at udveksle synspunkter, ofte med henblik på udarbejdelse af retningslinjer for den fremtidige indsats.
·Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær, for øjeblikket Pierre de Boissieu. Omkring 3 500 tjenestemænd arbejder i generalsekretariatet.
·Generalsekretariatet for Rådet bistår også Det Europæiske Råd og dets formand, Herman Van Rompuy.
·Rådets har sit hovedkvarter i Bruxelles, siden 1995 i Justus Lipsius-Bygningen, der ligger i det europæiske kvarter ved Rond-Point Schuman. Rådet har tidligere haft til huse i Ravenstein-Bygningen i centrum af Bruxelles og fra 1971 til 1995 i Charlemagne-Bygningen.