Syrien: Presset øges
© Fotolia, Floki Fotos
27-02-2012
På baggrund af det syriske regimes fortsatte brug af vold mod civile besluttede udenrigsmini-strene på samlingen i EU-Rådet den 27. februar 2012 at optrappe presset på det syriske regi-me ved at forstærke de restriktive foranstaltninger, der allerede er i kraft.
Blandt de nye foranstaltninger kan nævnes indefrysning af den syriske centralbanks aktiver og forbud mod handel med guld, diamanter og ædelmetaller. Ligeledes forbydes syriske befordrere at gennemføre fragtflyvninger til lufthavne i EU, og syv ministre i den syriske regering blev underlagt restriktive foranstaltninger som f.eks. indefrysning af aktiver og visumforbud.
Det blev understreget, at "EU vil fortsætte sin politik med at indføre yderligere foranstaltninger, der er rettet mod regimet, ikke civilbefolkningen, så længe undertrykkelsen fortsætter", og at " de ansvarlige for volden i Syrien vil blive draget til ansvar for deres handlinger".
Ministrene gentog EU's stærke bekymring over de stadig ringere levevilkår i de områder, der er ramt af urolighederne, og erklærede, at de syriske myndigheder omgående skal mildne lidelserne for befolkningen og "tillade fuld og uhindret adgang for nødhjælpsmedarbejdere fra humanitære organisationer".
Yderligere oplysninger:
Rådets konklusioner om Syrien (pdf)
Rådet strammer de restriktive foranstaltninger over for det syriske regime - Pressemeddelelse
Bemærkninger fremsat af HR Catherine Ashton ved ankomsten
Pressekonference (video, flere forskellige sprog)
Pressekonference, doorstepinterviews etc. (videoer)
EU-Udenrigstjenestens websted om Syrien