Støtte til reformer i nabolandene


Partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik
er markeret med grønt
© De Europæiske Fællesskaber

Via den europæiske naboskabspolitik (ENP) arbejder EU på at udbygge forholdet til nabolandene i øst og syd og styrke fremgang/velstand og stabilitet i disse lande. Den 27. april gjorde udenrigsministrene status over resultaterne på området i 2008.

Den europæiske naboskabspolitik tilbyder incitamenter og bilateralt samarbejde til gengæld for reformer. Der opstilles en skræddersyet dagsorden for økonomiske, politiske og sektorspecifikke reformer for hvert enkelt partnerland. I øjeblikket deltager 16 lande i den europæiske naboskabspolitik: Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien og Ukraine.

Den europæiske naboskabspolitik har til formål at skabe tættere bånd til omverden, men fører ikke til EU-medlemskab. Samarbejdet omfatter en lang række områder som f.eks. politisk dialog, energi og miljø samt mellemfolkelige kontakter. Fremskridtene evalueres en gang om året.

På trods af den vanskelige økonomiske situation i 2008 blev der noteret fremgang på mange områder, bl.a. inden for handel, forskning og mobilitet blandt unge. Således fortsatte den bilaterale varehandel med Libanon med at stige, og i Ukraine blev forskningspolitikken i højere grad målrettet mod bæredygtig udvikling.

Der skal dog gennemføres flere reformer inden for god regeringsførelse, menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse.

Mere information:

Rådets pressemeddelelse (en) (pdf)

Transmission af Rådets pressekonference (fr/en)




30-04-2009