Enighed om strengere EU-regler vedrørende kreditvurderingsbureauer

Kreditvurderingsbureauer i EU skal snart arbejde efter et ændret sæt regler, som Rådet og Europa-Parlamentet for nylig nåede til enighed om. En del af ændringerne vedrører vurde-ring af statsgæld. EU's finansministre blev underrettet om enigheden ved samlingen i Rådet den 4. december.

<p><strong>© Fotolia.com </strong></p>

© Fotolia.com 

Sigtet med de vedtagne ændringer til lovgivningspakken, der består af et direktiv og en forordning, er at begrænse investorers uforholdsmæssigt store afhængighed af kreditvurderingsbureauer, forebygge interessekonflikter og øge gennemsigtigheden og konkurrencen i sektoren.

Større ansvarlighed

De nye regler gør det muligt at holde et kreditvurderingsbureau ansvarlig i tilfælde af, at forsømmelighed eller bevidst adfærd har påført investor tab.

Derudover skal kreditvurderingsbureauerne nu fastlægge en tidsplan for, hvornår de har til hensigt at offentliggøre kreditvurderinger af medlemsstater.  Sådanne vurderinger vil først blive offentliggjort, efter at markedspladserne i EU er lukket og mindst en time, før de åbner.

Mere klarhed og gennemsigtighed

Kreditvurderingsbureauerne skal underrette investorer og medlemsstater om de kendsgerninger og forudsætninger, der ligger til grund for vurderingerne. Dette skulle fremme en bedre forståelse af kreditvurderingerne af medlemsstaterne.

Ydermere skal alle foreliggende vurderinger offentliggøres på en europæisk kreditvurderingsplatform, der indeholder alle vurderinger fra registrerede og godkendte bureauer i EU. Dette vil gøre det muligt at sammenligne alle vurderinger af ethvert finansielt instrument og øge disses gennemsigtighed.

Den europæiske kreditvurderingsplatform skal desuden hjælpe investorer til at foretage egne kreditrisikovurderinger og bidrage til mere diversitet i kreditvurderingssektoren.

Håndtering af interessekonflikter

Med ændringerne indføres der en obligatorisk rotation, hvorved udstedere af finansielle instrumenter vil skulle skifte til et nyt bureau mindst hver fjerde år. Denne regel vil gælde for gensecuritisation, der indebærer komplekse strukturerede finansielle instrumenter.

Derudover indføres der begrænsninger for aktionærer: investorer vil få forbud imod samtidigt at eje store andele i mere end ét kreditvurderingsbureau, medmindre disse bureauer hører under samme gruppe.

Denne bestemmelse bør sikre kreditvurderingsbureauerne tilstrækkelig uafhængighed.

De næste skridt

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om de to tekster den 27. november. De vil nu blive forelagt de to institutioner til godkendelse og vedtagelse, hvilket kan forventes at ske i løbet af første kvartal af 2013.

Yderligere oplysninger:

 

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?