Strategien for beskæftigelse og vækst
 |
|
Jan Peter Balkenende, Nederlandenes premierminister
Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske
Råd Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident
José Luis Rodríguez Zapatero, Spaniens premierminster
Georgios Papandreou, Grækenlands premierminster
Angela Merkel, Tysklands forbundskansler
© Den Europæiske Union, 2010
|
Det Europæiske Råd er nået til enighed om hovedelementerne i den nye strategi for beskæftigelse og vækst, EU 2020-strategien. Ifølge Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, som ledede mødet den 25.-26. marts, sammenfatter strategien den europæiske model for social markedsøkonomi med en stærk miljødimension. "De økonomiske præstationer bør være meget stærke for at beskytte denne model."
Formålet med strategien er at sætte skub i konkurrenceevnen og produktiviteten uden at hæmme den sociale samhørighed. Med henblik på at nå dette er der blevet fastsat fem overordnede mål:
- formindskelse af fattigdommen
- en beskæftigelsesfrekvens på 75 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder
- indfrielse af EU's klima- og energimål: nedbringelse af drivhusgasemissionerne, forøgelse af de vedvarende energikilders andel af energiforbruget og forbedret energieffektivitet
- nedbringelse af skolefrafaldet og forøgelse af antallet af studerende under videregående uddannelse, og
- 3 % af EU's BNP bør investeres i forskning og innovation.
Disse overordnede mål vil blive omsat til nationale mål, som skal fastsættes af medlemsstaterne.
EU er nødt til at fokusere på de udfordringer, som konkurrenceevnen og forskellighederne mellem medlemsstaterne og eksternt udgør. Stats- og regeringscheferne opfordrede til koordinering af politikker, budgetdisciplin og genopretning af betalingsbalancen.
Lederne havde en udveksling af synspunkter om, hvad EU's prioriteter bør være på G20-topmødet i juni i Toronto.
Med hensyn til klimaændringerne besluttede Det Europæiske Råd at nyfokusere bestræbelserne i den internationale forhandlingsproces. "EU er fortsat ambitiøs på miljøområdet og er samtidig klar over, at det er nødvendigt at forfølge en trinvis tilgang efter København", understregede Herman Van Rompuy.
Euroområdets medlemsstater udviste solidaritet med Grækenland med deres afgørelse om at bistå landet finansielt, hvis det er nødvendigt. Eurolandene blev enige om en finansieringspakke, der kombinerer bilaterale lån fra euromedlemmerne med finansiering gennem Den Internationale Valutafond (IMF). Aktivering af pakken sker på anmodning af den græske regering.
Flere oplysninger:
Det Europæiske Råds konklusioner
Erklæring fra euroområdets stats- og regeringschefer
Transmission af pressekonferencen