Finansministrene godkendte på samlingen i Økofinrådet den 20. juni landespecifikke retningslinjer vedrørende medlemsstaternes strukturreformer og budgetpolitikker med sigte på at generere vækst og stabilitet; retningslinjerne er udformet som led i det første europæiske halvår.
De bygger på Kommissionens evaluering af medlemsstaternes nationale reformprogrammer og på de nationale stabilitets- og konvergensprogrammer. Nogle af de spørgsmål, der blev drøftet på samlingen i Økofinrådet, omhandlede
• den forventede vækst i den indenlandske efterspørgsel
• pensionsreformer
• pensionsalder
• balance mellem progressiv skat på arbejde og moms og grønne afgifter
• ejendomsskatter og boligrenter.
"Med dette sender vi et stærkt signal til de finansielle markeder om, at vi har styrket EU og forsvaret euroområdet. Vi står sammen, der er ingen anden vej ud af krisen", sagde György Matolcsy, Ungarns økonomiminister.
Første halvår, der startede den 1. januar 2011, slutter, når Det Europæiske Råd giver sin endelige godkendelse, som forventes den 23.-24. juni, og Rådet efterfølgende formelt vedtager retningslinjerne.
Til efteråret vil medlemsstaterne lægge sidste hånd på deres budgetter for 2012, inden de sender dem til deres nationale parlamenter, som tager stilling til dem.
Andet europæiske halvår løber fra januar-juli 2012.
Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Webcast af pressekonferencen