Det spanske formandskab for Rådet i dette års første halvdel sikrede, at Europa kunne fastholde sin politiske fremdrift selv under krisens mere presserende øjeblikke, understreger den spanske regeringschef José Luis Rodríguez Zapatero i et eksklusivt interview til dette websted.
Hr. formand, det spanske formandskab nærmer sig sin afslutning efter seks måneder, der har været præget af Lissabontraktatens gennemførelse og vidtgående beslutninger med det formål at tackle den finansielle og økonomiske krise. Hvordan vurderer De denne periode?
Det har været en periode af stor betydning for Europa, hvor det har været nødvendigt at sætte hårdt ind på to prioritetsområder: En fuldstændig og effektiv anvendelse af traktaten samt vedtagelse af politikker og foranstaltninger for at kunne tackle alle krisens aspekter. Det har været en periode med en optimal koordineret indsats mellem EU-institutionerne og alle Den Europæiske Unions medlemsstater, og hvor tiltag er blevet vedtaget, som var utænkelige for blot få måneder siden – det gælder både redningsplanen for Grækenland og vedtagelsen af en europæisk stabiliseringsmekanisme med en værdi på 750 milliarder euro.
Blandt højdepunkterne i dette seksmåneders roterende formandskab kan nævnes, at det ville have været meget vanskeligere at tackle de nye udfordringer uden traktaten, og at princippet om fælles ansvar fungerer hensigtsmæssigt på alle niveauer. I løbet af disse måneder har det vist sig afgørende for formandskabet at give et styrket billede af den europæiske enhed og styrke EU's kapacitet til at skabe tillid og stabilitet.
Er det lykkedes for Deres land at opfylde de fire prioriteter, som formandskabsprogrammet byggede på?
Hvad angår traktatens gennemførelse har vort formandskab givet sin fulde opbakning til de nye institutioner, formanden for Det Europæiske Råd og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og har altid ageret med fuld respekt for den nye institutionelle balance, der blev indført med traktaten. Dette har ikke været en tid til individuelle beslutninger eller individuelt lederskab, men snarere til at yde en forenet indsats og påtage sig et ansvar.
Når det gælder økonomiske spørgsmål, er vi nødt til at yde en resolut indsats, dels ved at vedtage foranstaltninger med en meget kortsigtet effekt, dels ved samtidig at stimulere vigtige reformprocesser på mellemlang og lang sigt. Det blev derfor besluttet på det seneste møde i Europæiske Råd, at offentliggørelse af resultatet af en række stresstests af bankerne var et tiltag, der straks kunne iværksættes, og Vækst- og Beskæftigelsesstrategien blev godkendt som et storstilet reformprogram i Den Europæiske Union. Jeg finder, at det spanske formandskab i løbet af disse seks måneder og med hjælp fra Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstater har været i stand til at gøre Europa til et troværdigt eksempel på, hvordan krisen kan bekæmpes.
Endelig har formandskabet, hvad angår de andre to hovedområder, som det har fokuseret på (forbindelserne udadtil og udvidelse af EU-borgernes rettigheder og sikkerhed), opnået positive resultater fra alle de topmøder, der er blevet afholdt, især fra topmøderne med Latin- og Centralamerika, og har lanceret vigtige forslag vedrørende følsomme emner som f.eks. bekæmpelsen af kønsrelateret vold eller antiterrorstrategien.
Med hjælp fra Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstater har formandskabet været i stand til at sikre en udbredt overholdelse af programmet, og dermed har EU kunnet fastholde sin politiske fremdrift selv i krisens mest akutte faser.
Kan De mere udførligt kommentere koordineringen af de økonomiske politikker?
Spanien har helt fra begyndelsen af sit seksmåneders formandskab for Den Europæiske Union givet topprioritet til behovet for at styrke koordineringen af de økonomiske politikker i Europa. Faktisk er dette behov kun blevet bekræftet af de seneste måneders økonomiske begivenheder. Som det land, der har haft det roterende EU-formandskab, har Spanien stimuleret og bidraget til at styrke den økonomiske styring via følgende tiltag. For det første støttede vi lanceríngen af Europa 2020-strategien, der udgør et afgørende skridt i arbejdet med Europas strukturelle reformer for at opnå bæredygtig, inklusiv og jobskabende vækst. Som landet med det roterende formandskab og som medlemsstat i Den Økonomiske og Monetære Union har Spanien bidraget til den koordinerede europæiske respons på henholdsvis den internationale økonomiske og finansielle krise og den statsgældskrise, der har påvirket de europæiske markeder. Endelig har Spanien aktivt samarbejdet om gennemførelsen af arbejdet i den taskforce, der ledes af Herman Van Rompuy, og hvis mål er at forbedre budgetdisciplinen og tilvejebringe mere effektive krisestyringsmekanismer.
Hvordan har formandskabstrojkaen med Belgien og Ungarn fungeret?
Det spanske formandskab fulgte Lissabontraktatens ånd allerede før dens ikrafttræden ved at udstikke en ramme for samarbejdet med de to efterfølgende formandskaber (Belgien og Ungarn), som er blevet udmøntet i et 18-måneders program og et fælles symbol for første gang i Den Europæiske Unions historie. Spanien var klar over, at tanken om kontinuitet i ethvert projekt, der skulle gennemføres, og som nu garanteres med de nye institutioner, formanden for Det Europæiske Råd og den højtstående repræsentant, også bør afspejles i en bedre koordinering mellem de tre roterende formandskaber. Det var kerneaspektet i vort samarbejde med Belgien og Ungarn. Indtil nu har resultaterne været fortrinlige, både før og under vort formandskab, og vi håber også at kunne bidrage effektivt til Belgiens og Ungarns succes i de kommende måneder.