Rumapplikationer for miljøet og borgernes sikkerhed

EU og Den Europæiske Rumorganisation er i gang med at oprette et globalt miljø- og sikker-hedsovervågningssystem (GMES), som skal give adgang til geoinformationer, der har afgø-rende betydning for at forhindre tab af menneskeliv og begrænse materielle og miljømæssige skader i forbindelse med katastrofe- og krisehåndtering. Rådet vedtog den 6. december en re-solution om fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed.

<p>Satellitbillede af Europa<br />© Den Europæiske Rumorganisation</p>

Satellitbillede af Europa
© Den Europæiske Rumorganisation

Når det bliver fuldt operationelt, vil GMES være et af de mest komplette systemer for jordobservationsdata i verden: Det vil forbinde alle nationale jord-, luft- og rumbaserede installationer i Europa og dermed samle alle informationsstrømmene herfra i et komplet, integreret og sammenhængende system, der suppleres med yderligere oplysninger, som på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelige fra de nationale sensorer.

Socioøkonomiske fordele

I rapporten, som Det Europæiske Institut for Rumpolitik (ESPI, Wien) har udarbejdet på anmodning af det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, fremgår det, at de socioøkonomiske fordele ved GMES kan opgøres til 67 milliarder euro.

Rumapplikationer kan bidrage til borgernes sikkerhed gennem vejrforudsigelser, overvågning af befolkningsstrømme, effektiv varsling, præcis satellitnavigation, farvandsovervågning, forureningsbekæmpelse, eftersøgnings- og redningsaktioner og mange andre tjenester og opgaver.

GMES-data kan bidrage til gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og politikken for bæredygtigt fiskeri og dermed være med til at sikre vores fødevareforsyningssikkerhed på lang sigt.

Ministrene understregede, at GMES er et nøgleprogram for krisestyringsoperationer, civilbeskyttelse og humanitær bistand.

De understregede, at GMES ud over at være Europas bidrag til det globale jordobservationsarbejde (GEOS) også spiller en afgørende rolle for arbejdet med at sikre Europas uafhængige adgang til strategiske oplysninger om politisk og økonomisk følsomme emner som f.eks. klimaændringer og nedbringelse af CO2-udledninger.

Rådet understregede derfor, at det er nødvendigt at gennemføre GMES fuldt ud og sikre systemets fortsatte drift de næste 25-30 år.

Katastrofehåndtering og -forebyggelse

Antallet af indberettede katastrofer i Europa er stigende. På nuværende tidspunkt er fem EU-lande - Frankrig, Tyskland, Italien, Det Forenede Kongerige og Grækenland - blandt de ti lande i verden med den største forekomst af katastrofer, både naturlige og menneskeskabte, herunder industriulykker.

I løbet af det seneste årti har der i Europa været næsten 100 000 dødsulykker, som har berørt mere end 11 millioner personer. De oplyste tab beløber sig til mere end 200 milliarder euro.

GMES kan være med til at forhindre tab af menneskeliv og materielle skader eksempelvis ved at bidrage til relevant kortlægning i tilfælde af en katastrofe samt varsling af uvejr, brande og oversvømmelser og ved at sikre det bedst mulige kendskab til situationen i forbindelse med redningsaktioner.

Yderligere oplysninger:
Rådets resolution om fordelene ved rummet for europæiske borgeres sikkerhed (pdf)
Rapport fra Det Europæiske Institut for Rumpolitik 
Globalt miljø- og sikkerhedsovervågningssystem (GMES)

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?