Sanktioner mod præsident Bashar al-Assad

The Foreign Affairs Council on 23 May added Syrian President Bashar al-Assad and nine other senior members of the government to the list of individuals already banned from travelling to the EU and subject to assets freezes.

<p>© Floki Fotos, Fotolia</p>

© Floki Fotos, Fotolia

Sanktioner mod præsident Bashar al-Assad


© Floki Fotos, Fotolia

Rådet for Udenrigsanliggender tilføjede den 23. maj Syriens præsident Bashar al-Assad og ni andre af landets øverste ansvarlige ledere på listen over personer, der allerede har indrejseforbud i EU og er omfattet af indefrysning af aktiver.

Denne beslutning øger presset på styret for at bringe den undertrykkelse og vold, som fredelige demonstranter i Syrien i øjeblikket er udsat for, til ophør. Rådet gav også udtryk for EU's vilje til meget hurtigt at træffe yderligere foranstaltninger, medmindre styret ændrer kurs.

Efter mødet udtalte den højtstående repræsentant Catherine Ashton: "Vores budskab er klart: Stop volden nu, overhold menneskerettighederne og iværksæt ægte og konkrete reformer, som befolkningen ønsker. Kursen skal ændres og befolkningens behov og krav imødekommes."

EU er dybt bekymret over de fortsatte massearrestationer, trusler og tilfælde af tortur, som må ophøre omgående. Udenlandske medier skal kunne rapporter om, hvad der sker i landet. Rådet fordømmer også arrestationerne af og truslerne mod syriske journalister.

Det er også dybt bekymret over den militære lukning af en række byer som f.eks. Deraa, Banias og Homs. Adgangen til lægebehandling og grundlæggende tjenester må ikke blokeres. Humanitære organisationer og humanitær bistand skal have fri adgang til disse områder.

EU har også besluttet at suspendere alle igangværende bilaterale samarbejdsprogrammer med Syrien samt forberedelse af nye og ikke at tage yderligere skridt i retning af undertegnelse af associeringsaftalen med Syrien.

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse (side 8)
Den højtstående repræsentant Catherine Ashtons bemærkninger (pdf) (en)
Webcast af pressekonferencen

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?