Genoprettelse af den biologiske mangfoldighed

The EU is committed to bringing biodiversity loss to a halt, at both a European and global level. On 14 October, environment ministers adopted conclusions as the EU's position for the 10th Conference of the Parties to the Convention on Biological Diversity, which will take place over the coming weeks in Nagoya, Japan.

<p>Summer field in Hamois, Belgium<br />© Luc Viatour, Wikimedia</p>

Summer field in Hamois, Belgium
© Luc Viatour, Wikimedia

Genoprettelse af den biologiske mangfoldighed


Sommermark i Hamois, Belgien
© Luc Viatour, Wikimedia

EU forpligter sig til at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed på både europæisk og globalt plan. Miljøministrene vedtog den 14. oktober konklusioner, som udgør EU's holdning på den tiende partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed, der finder sted i de kommende uger i Nagoya i Japan.

"EU bekymrer sig om naturen og miljøet. Vi har politikkerne, budgetterne og lovene. Men hvad vi i Europa skal gøre, er at inspirere til global handling", sagde Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, i en videooptagelse den 7. oktober.

EU vil stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed og forringelsen af økosystemtjenesterne (f.eks. at yde mad og vand, beskyttelse mod oversvømmelser og storme og at regulere klimaet) inden 2020 og genoprette dem, hvis det er muligt, samtidig med at EU øger sit bidrag til at forhindre nedgangen. De mål, der blev fastsat for 2010, er ikke nået, og der er behov for en yderligere indsats. EU bestræber sig på at mindske sit økologiske fodaftryk på den globale biologiske mangfoldighed, især gennem ressourceeffektivitet.

Revisionen af konventionen forventes at føre til vedtagelsen af en revideret strategisk plan. En af EU's hovedprioriteter for planen er at medtage biologisk mangfoldighed i alle politikker og genoprette økosystemerne. EU vil tage fat på de underliggende årsager til tabet af den biologiske mangfoldighed, mindske det direkte pres på den og beskytte økosystemerne og de genetiske ressourcer.

Herman Van Rompuy deltog den 8. oktober i et arrangement i forbindelse med "det internationale år for biodiversitet 2010" i nationalparken Hoge Kempen nær Genk i Belgien. Ved denne lejlighed præsenterede han to af sine haiku (ultrakorte klassiske japanske digte) i slutningen af sin tale:

Sten i jordkloden
naturlig mangfoldighed
et tegn til verden

Fra meget til lidt
fra rigdom til knaphed
det må holde op

Flere oplysninger:
Rådets konklusioner
Webcast af pressekonferencen
Videoerklæring af Herman Van Rompuy om biologisk mangfoldighed, den 7. oktober (EN)
Herman Van Rompuys udtalelser i nationalparken Hoge Kempen (video), den 8. oktober (NL og EN)


Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?