Klar til København
 |
|
Foto: Rådet for Den Europæiske Union
|
På mødet i Bruxelles den 29.-30. oktober indgik stats- og regeringscheferne en aftale om klimafinansiering. "EU står i en meget stærk forhandlingsposition, nu hvor nedtællingen til København er startet", erklærede den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt, der i øjeblikket er formand for Det Europæiske Råd (se billedet). EU går fortsat i spidsen for denne proces.
Som led i forberedelsen op til FN's klimakonference i december blev de europæiske ledere enige om den nødvendige finansiering for at hjælpe udviklingslandene med at tackle den globale opvarmning. De godkendte, at de samlede omkostninger til modvirkning og tilpasning i udviklingslandene inden udgangen af 2020 skønsmæssigt vil kunne beløbe sig til ca. 100 mia. EUR årligt.
Indtil 2012 vil der være behov for en hurtig international opstartsfinansiering på 5-7 mia. EUR om året for at undgå enhver forsinkelse af en effektiv indsats. Afhængigt af tilsagn fra de øvrige nøgleaktører er medlemsstaterne parate til frivilligt at betale deres fair andel for at nå dette mål.
Det skønnes, at behovet for international offentlig støtte inden udgangen af 2020 samlet vil være i størrelsesordenen 22-50 mia. EUR pr. år. Dette forudsætter, at der indgås en global aftale, hvor alle lande med undtagelse af de mindst udviklede forventes at bidrage i forhold til deres emissionsniveauer og BNP.
Den enkelte medlemsstats andel af den samlede byrde vil blive besluttet efter København under hensyntagen til det enkelte lands betalingsevne.
Som svar på Den Tjekkiske Republiks anmodning vedrørende Lissabontraktaten gav EU's ledere Den Tjekkiske Republik mulighed for ikke at deltage i charteret om grundlæggende rettigheder. "Vejen til den endelige ratificering af traktaten er nu åben", sagde statsminister Fredrik Reinfeldt. Formandskabet er klar til at handle, så snart Den Tjekkiske Republiks forfatningsdomstol giver grønt lys, og præsidenten for Den Tjekkiske Republik underskriver traktaten.
Lederne blev også enige om retningslinjerne for den kommende Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Denne nye tjeneste skal hjælpe EU med at blive mere handlekraftig, sammenhængende og strategisk som global aktør.
På det økonomiske område understregede statsoverhovederne, at de understøttende politikker trods det spirende opsving ikke bør trækkes tilbage, før opsvinget er endeligt sikret. Det er dog nødvendigt, at der udarbejdes en koordineret exitstrategi for de konjunkturstimulerende foranstaltninger, der iværksættes, når tiden er inde. For at lette arbejdsløshedssituationen, der forventes at blive værre, er aktive arbejdsmarkedspolitikker stadig påkrævet.
For så vidt angår det igangværende arbejde med at styrke det finansielle tilsyn i Europa, anmodede Det Europæiske Råd om, at der senest i december nås til enighed om en forslagspakke vedrørende oprettelse af en ny tilsynsstruktur for EU.
Det Europæiske Råd vedtog ligeledes en strategi for Østersøområdet. Den har til formål at tage fat på presserende miljøudfordringer og bidrage til områdets økonomiske succes. Den kan også fungere som model for andre makroregionale strategier.
For yderligere oplysninger henvises til:
Formandskabets konklusioner(pdf)
Webcast af Rådets pressekonference