CONSEIL ENVIRONNEMENT 4.12.08

As the UN climate talks are under way in Poznań, EU ministers for the environment meeting on 4 December have called for moves to stop deforestation by 2030. This goal should be part of a global climate deal in Copenhagen next year, with possible financial mechanisms to help developing countries cut their deforestation emissions.

<p>Training for sustainable management of tropical forests<br />© European Communities</p>

Training for sustainable management of tropical forests
© European Communities

Stop for den globale skovrydning


Oplæring i bæredygtig forvaltning af tropiske skove

© De Europæiske Fællesskaber

Mens FN's klimaforhandlinger foregik i Poznań, opfordrede EU's miljøministre på mødet den 4. december til, at der gøres en indsats for at stoppe skovrydningen inden 2030. Dette mål bør indgå i en samlet klimaaftale, der skal vedtages i København næste år, eventuelt med finansielle mekanismer, der skal hjælpe udviklingslandene med at begrænse deres emissioner som følge af skovrydning.

Næsten en tredjedel af jordens landområde er dækket af skov. Skovene giver ikke blot menneskene store økonomiske og sociale fordele, de er også grundlaget for biodiversitet og habitat for halvdelen af de arter, der findes i verden. Skovene spiller desuden en afgørende rolle for jordens økologi, især det globale CO2-kredsløb, idet de oplagrer store mængder CO2 og derved mindsker koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.

Det samlede skovdække går imidlertid tilbage, og skovene ødelægges mange steder, særligt i troperne. Der er meget komplekse årsager til skovrydningen, men skovene ødelægges ofte for at opnå en kortvarig fortjeneste, uden hensyn til bæredygtig skovforvaltning og arealanvendelse. Ifølge FN's Klimapanel står skovrydningen for 20% af CO2-emissionerne, hvilket er mere end EU's samlede udledning af drivhusgasser. Rådet har derfor besluttet, at det er vigtigt at få emissionerne fra skovrydningen bragt ned og den globale opvarmning begrænset til 2 °C over de førindustrielle niveauer.

Ministrene udtrykte i deres konklusioner støtte til målene om at standse tabet af jordens skovdække inden 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50% inden 2020 i sammenligning med de nuværende niveauer.

Mere information:

Rådets pressemeddelelse (en) (pdf)

Transmission af Rådets pressekonference (fr/en)

Kommende begivenheder:

Rådet "almindelige anliggender og eksterne forbindelser", 8.-9. december




Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?