På rådsmødet den 21. februar drøftede landbrugsministrene, hvor langt man er kommet med afskaffelsen af konventionelle æglægningsbure. Drøftelsen tog udgangspunkt i Kommissionens briefing om et møde med mange forskellige interessegrupper i januar.
Kommissionen mindede medlemsstaterne om, at der så langt tilbage som i 1999 blev fastsat en frist til 1. januar 2012, hvorefter konventionelle æglægningsbure ikke længere er tilladt i EU. Den opfordrede dem også til at indberette data om håndhævelsen og erklærede, at den har i sinde at holde øje med situationen, indtil forbuddet træder i kraft. Medlemsstaterne var enige om, at fristen skal overholdes, så der gælder de samme spilleregler for alle, og man undgår en opsplitning af det indre marked. Samtidig er det vigtigt at sikre EU-producenternes konkurrenceevne i forhold til tredjelande.
Opdrætterne kan vælge mellem de såkaldte stimulusberigede bure og alternative systemer. I de stimulusberigede bure råder hønsene over mindst 750 cm 2 burareal pr. høne, reder, strøelse, der giver mulighed for at hakke og skrabe, siddepinde til hvile og udstyr til at slide kløer. Alternative systemer omfatter staldsystemer og produktionssystemer med fritgående fjerkræ og frilandsfjerkræ, der giver hønsene mere plads og frihed til at bevæge sig og støvbade.
Afskaffelsen af de traditionelle bure skal forbedre dyrevelfærden, herunder fuglenes sundhed. De velfærdsproblemer, der ofte ses i forbindelse med opdræt af æglæggere, indbefatter øget sygdomsrisiko, knoglebrud på grund af osteoporose, skadelig hakken (endog kannibalisme), adfærdsproblemer og dødelighed.
Undersøgelser har vist, at de europæiske forbrugere er særlig optaget af dyrevelfærd. Mange af dem er villige til at betale mere for æg produceret i systemer, der tager mere hensyn til fuglenes velfærd.
Mere information:
Pressemeddelelse
Outcome of the multi-stakeholder meeting (pdf) (en)
Transmission af pressekonference