Hurtigere gennem Alperne

Hurtigere gennem Alperne


(Billeder: Schweizer Fernsehen)

Passagerer og godstransporter, der skal gennem Schweiz, kan nu skimte lys for enden af tunnelen, efter at et af tunnelrørene til den nye jernbanelinje gennem Sankt Gotthardmassivet blev boret helt igennem den 15. oktober. Når den er forbundet med basistunnelerne Zimmerberg og Ceneri, vil Gotthardbasistunnelen udgøre en ny hurtig transportvej, der nedsætter rejsetiden mellem Zürich og Milano med en time.

Der er tale om den største jernbanetunnel i verden med en længde på 57 km. Den udgøres af to underjordiske rør med en indbyrdes afstand på 40 m. Østrøret blev boret ud som det første, og vestrøret følger efter i foråret 2011. Tunnelen ligger i meget lavere højde end den nuværende jernbane, 550 m over havets overflade, mens bjergene oven over jernbanen når op i mere end 3000 m.

Den nye linje skal aflaste trafikken gennem Alperne og styre transporten på en mere rentabel, bæredygtig og økologisk måde. Den vil bidrage til at afkorte transporttiden mellem de økonomiske centre i hele Europa. Passagertransporten vil ske i højhastighedstog med 250 km/timen, og godstransporten vil foregå i mere effektive tog end nu og nå op på en hastighed af 160 km/timen. Mængden af transporteret gods, der i øjeblikket er underlagt begrænsninger, vil kunne øges.

Anlægsarbejdet med skinner og hele den tekniske side er allerede i gang. Hele det store projekt skal efter planen stå færdigt i slutningen af 2017.

I tilknytning til samlingen den 15. oktober i Luxembourg fulgte Den Europæiske Unions transportministre den afsluttende gennemboring af tunnelen på direkte tv.

Yderligere oplysninger findes på webstedet:
Cérémonie d'achèvement du percement du tunnel en marge du Conseil


Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?