Dørene åbner sig for det vestlige Balkan

Soon citizens of Albania and Bosnia and Herzegovina holding biometric passports will be able to travel to the Schengen area and stay for three months without applying for a visa. This is a result of the Justice and Home Affairs Council's meeting on 8 November, at which the ministers adopted an amendment of the regulation which lists third countries to which the visa-free regime applies.

<p>© Richard Villalon, Fotolia</p>

© Richard Villalon, Fotolia

Dørene åbner sig for det vestlige Balkan


© Richard Villalon, Fotolia

Snart vil borgere med biometrisk pas fra Albanien og Bosnien-Hercegovina kunne rejse ind og opholde sig i Schengenområdet i tre måneder uden at skulle ansøge om visum. Dette er et resultat af samlingen i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 8. november, hvor ministrene vedtog en ændring af forordningen med listen over de tredjelande, der er omfattet af visumfritagelsesordningen.

For at opnå visumfritagelse i Schengenområdet (der dækker alle EU-medlemsstaterne med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland, samt Island, Norge og Schweiz, der ikke er medlemmer af EU) har de to Balkanstater skullet opfylde en række kriterier i de såkaldte "køreplaner", som de har udformet sammen med EU-medlemsstaterne og Europa-Kommissionen.

De to kandidater til visumfritagelse har skullet gennemføre en række vigtige reformer, bl.a. forbedring af deres kapacitet til at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption, øget passikkerhed og bedre grænsekontrol. Den Europæiske Union, der betragter stabilitet, fred og velstand i det vestlige Balkan som en af sine hovedprioriteter, har hjulpet med gennemførelsen af de nødvendige ændringer og sørget for den fornødne tekniske og finansielle bistand.

For at sikre, at visumliberaliseringen forløber gnidningsløst, og komme et eventuelt misbrug af asylprocedurerne i forkøbet vil Europa-Kommissionen nu følge op på Albaniens og Bosnien-Hercegovinas grænseforvaltning, deres dokumentsikkerhed og migrationsstrømmene mellem EU og deres egne territorier. Den vil også overvåge, hvordan disse lande gennemfører tilbagetagelsesaftalerne med EU.

Visumliberaliseringen er en del af den såkaldte "Thessalonikidagsorden", der blev vedtaget i 2003, og som sigter mod at bringe de vestlige Balkanstater tættere på EU.

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Webcast af pressekonference


Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?