Øget pres på Iran

EU's udenrigsministre er dybt bekymrede over det iranske atomprogram og nåede på sam-lingen den 23. januar til enighed om mere restriktive foranstaltninger rettet mod forskellige sektorer. Rådet understregede, at foranstaltningerne "er rettet mod det iranske regimes finansiering af Irans atomprogram og ikke mod det iranske folk".

<p>Den højtstående repræsentant Catherine Ashton<br /> på pressekonferencen</p>

Den højtstående repræsentant Catherine Ashton
på pressekonferencen

EU følger en tosporstilgang, hvorefter sanktionerne skal tjene til at overtale Iran til at deltage i konstruktive og substantielle drøftelser med henblik på at nå frem til en diplomatisk løsning på atomspørgsmålet. I overensstemmelse med denne politik meddelte den højtstående repræsentant Catherine Ashton, at ministrene var blevet enige om yderligere foranstaltninger, men at døren fortsat stod åben for seriøse forhandlinger med den iranske regering.

Forskellige sektorer stod for skud: energi, finans og transport, ud over yderligere udpegelser af personer og enheder. En faseinddelt embargo mod import af iranske råolieprodukter til EU fik særlig opmærksomhed; restriktioner over for den finansielle sektor omfatter den iranske centralbank.

Der har i nogle år nu været alvorlige bekymringer over Irans atom- og missilprogrammer, hvilket har ført til seks resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og elleve fra IAEA's Styrelsesråd. FN har vedtaget sanktioner for at anspore Iran til at opfylde sine internationale forpligtelser og samarbejde med IAEA. EU har truffet autonome foranstaltninger ud over FN's sanktioner.

Efter at IAEA's generaldirektør den 8. november 2011 forelagde en bekymrende rapport, styrkede Rådet de igangværende foranstaltninger og besluttede at overveje en udvidelse af sanktionerne. Disse overvejelser resulterede i de foranstaltninger, der blev vedtaget den 23. januar.

Rådet er desuden fortsat dybt bekymret over den forværrede menneskerettighedssituation i Iran. I 2011 vedtog Rådet restriktive foranstaltninger over for personer, der var ansvarlige for overtrædelser af menneskerettighederne i Iran, idet det samtidig understregede, at det var rede til at drøfte menneskerettighedsspørgsmål med de iranske myndigheder.

 

Yderligere oplysninger:
Den Europæiske Union og Iran (faktablad)
Pressemeddelelse
Rådets konklusioner om Iran
Webcast af pressekonferencen
Udtalelser om Iran (uddrag)

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?