19-11-2010
Nye tilsynsmyndigheder starter i januar
Finance ministers meeting at the Ecofin Council on 17 November adopted legal texts establishing four European financial supervisory bodies, to operate as from January 2011. Furthermore, they discussed the follow-up to the October European Council and the outcome of the recent G20 summit.
© Sebastian Kaulitzki, Fotolia
Nye tilsynsmyndigheder starter i januar
 |
|
© Sebastian Kaulitzki, Fotolia
|
Finansministrene, der mødtes i Økofinrådet den 17. november, vedtog retsakter om oprettelse af fire europæiske finansielle tilsynsorganer, der skal være operative fra januar 2011.Desuden drøftede ministrene opfølgningen af Det Europæiske Råd i oktober og resultaterne af det nylige G20-topmøde.
Med de vedtagne forordninger oprettes et europæisk udvalg for systemiske risici, der skal advare om systemiske risici i det finansielle system, og tre tilsynsmyndigheder (for bank- , værdipapir- og forsikringsområderne), der skal føre mikroprudentielt tilsyn med den finansielle sektor. De nye organer bliver en del af et europæisk finanstilsynssystem, der skal inkludere medlemsstaternes tilsynsmyndigheder. De placeres henholdsvis i London, Paris og Frankfurt. Formålet med denne reform, der er en af det belgiske formandskabs prioriteter, er at afhjælpe de mangler, der kom frem under den seneste krise på de globale finansielle markeder.
Med hensyn til opfølgningen af Det Europæiske Råd, navnlig styrkelsen af den økonomiske styring, besluttede ministrene omgående at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal drøfte lovgivningsforslag fra Kommissionen med henblik på at afslutte processen i juni 2011, således som Det Europæiske Råd ønsker.
Ministrene hilste også resultaterne af G20-topmødet den 11.-12. november i Seoul velkommen som et skridt frem med hensyn til at tackle globale økonomiske ubalancer og reformere den finansielle regulering.
Mere information: Pressemeddelelse (pdf) Webcast af pressekonference
|
|