Ny formand for EU's Militærkomité
General Håkan Syrén ''giver stafetten videre'' til general Patrick de Rousiers
© Den Europæiske Union 2012
06-11-2012
Den 6. november 2012 overtog general Patrick de Rousiers posten som formand for EU's Militærkomité (EUMC). Han skal bestride dette hverv i en periode på tre år.
"Jeg tror på Europa. Jeg tror på et europæisk forsvar. Jeg ser det som en løsning på de vanskeligheder, som vi i dag står over for. Jeg er opsat på at fortsætte den linje, som min forgænger, general Håkan Syrén, har lagt."
På pressekonferencen, der blev holdt den 31. oktober efter forsvarschefernes møde, redegjorde general Patrick de Rousiers for sine prioriteter for de næste tre år. Han fokuserede især på tre aspekter: solidaritet, omhyggelig planlægning og en samlet tilgang.
General Patrick de Rousiers er den femte formand for Den Europæiske Unions Militærkomité, siden den blev oprettet i 2001. Han afløser general Håkan Syrén, der forlod posten efter sin treårige embedsperiode.
Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC) er det højeste militære organ i Rådet. Det består af medlemsstaternes forsvarschefer, som regelmæssigt repræsenteres af deres faste militære repræsentanter. EUMC yder militær rådgivning og udarbejder anbefalinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité om alle militære spørgsmål inden for EU.
Yderligere oplysninger: