Den flerårige finansielle ramme (FFR): Rådet for Almindelige Anliggender skuer fremad


© Fotolia

24-07-2012

På samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender den 24. juli 2012 stod FFR igen højt på dagsordenen. Kommissionen forelagde et ajourført forslag for ministrene, og det cypriotiske formandskab orienterede dem om arbejdsplanen for andet halvår af 2012. Formandskabet aflagde tillige rapport om de bilaterale møder med medlemsstaterne i de seneste uger.

"Vi er blevet klogere på medlemsstaternes bekymringer og prioriteter, og det vil gøre det lettere for os at skabe enighed under forhandlingerne", sagde den cypriotiske viceminister Andreas Mavroyiannis, som ledte mødet.

Kommissionens ændrede forslag tager højde for Kroatiens tiltrædelse, som ventes at finde sted i midten af 2013, og for de seneste økonomiske data, der har indflydelse på medlemsstaternes tildelinger under strukturfondene.

FFR vil være på dagsordenen for hver eneste samling i Rådet for Almindelige Anliggender under det cypriotiske formandskab, og arbejdet genoptages allerede i næste måned. EU's langsigtede budgetramme bliver det eneste emne, der skal drøftet på et uformelt europaministermøde den 30. august. Forud for Det Europæiske Råds møde i oktober drøftes rammen på samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender den 24. september og den 16. oktober.

Målet er at opnå en aftale inden årets udgang.
 

Yderligere oplysninger:
Formandskabets side om bilaterale møder
Formandskabets side: arbejdsplan for FFR
Pressemeddelelse
Rådets drøftelse (video på flere sprog)
Pressekonference (video)
Sider om FFR-forhandlingerne: særlige spørgsmål
Kommissionens forelæggelse af sit ændrede forslag