12-07-2011
Den græske gæld gøres mere bæredygtig
Eurogruppen nåede mandag den 11. juli til enighed om at foreslå konkrete foranstaltninger, der vil styrke euroområdets evne til at reducere risikoen for, at gældskrisen breder sig fra Grækenland til større medlemsstater såsom Italien, ved at den græske gæld gøres mere bære-dygtig.
Jean-Claude Juncker,
Luxembourgs premierminister
og formand for Eurogruppen
© Den Europæiske Union 2011
Denne strategi skulle kunne danne grundlag for en aftale inden for Eurogruppen om de vigtigste elementer i og om finansieringen af endnu et tilpasningsprogram for Grækenland. De konkrete foranstaltninger, der forelægges for ministrene snarest muligt, omfatter:
- forøgelse af fleksibiliteten og omfanget af redningsfonden, den såkaldte europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)
- forlængelse af lånenes løbetid, og
-nedsættelse af renterne for lande, der i øjeblikket modtager redningslån fra EU, bl.a. ved hjælp af en aftale om sikkerhedsstillelse, hvis det er relevant.
Der er mange forskellige måneder at øge redningsfondens fleksibilitet på - de konkrete nye beføjelser, som fonden tildeles, vil skulle defineres af Eurogruppen.
Undertegnelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)
I mandags undertegnede Eurogruppens ministre også traktaten om etablering af den permanente krisemekanisme, ESM, der skal erstatte den midlertidige redningsfond, EFSF.
Den bliver operationel i 2013, når medlemsstaterne har ratificeret den.
For flere oplysninger om ESM henvises til nedenstående artikel.
Europæisk stabiliseringsmekanisme vedtaget
ESM traktattekst (pdf) (en)
Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse (pdf) (en)
Herman Van Rompuy om koordinationsmødet forud for mødet i Eurogruppen