Mindre bureaukrati for små virksomheder

On 30 and 31 May, the Competitiveness Council discussed a number of initiatives aimed at reducing red tape in order to make life easier for small and medium-sized enterprises (SMEs). The watchwords were simplification, smart regulation, smooth procedures and assistance.

<p>© Fotolia</p>

© Fotolia

Mindre bureaukrati for små virksomheder


© Fotolia

Den 30.-31. maj drøftede Rådet for Konkurrenceevne en række initiativer, der skal begrænse bureaukratiet for at gøre livet lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Nøgle­ordene var forenkling, smart regulering, velfungerende procedurer og bistand.

Rådet gennemgik "Small Business Act" (SBA), der, siden den blev lanceret for to år siden, har ydet et væsentligt bidrag til at forbedre erhvervsklimaet for SMV'er. Fremover vil indsatsen især foku­sere på mindre bureaukrati, lettere adgang til finansiering, støtte til virksomheders adgang til nye markeder og fremme af iværksætterkultur.

Ministrene vurderede fremskridtene med at indføre en ny selskabstype − det europæiske private selskab eller SPE (fra latin Societas Privata Europaea) − med det formål at tackle de problemer, som SMV'er står over for, når de vil drive virksomhed over grænserne. Oprettelse af filialer i andre medlemsstater er i øjeblikket en bekostelig og tidkrævende affære, da hver medlemsstat har sine egne specifikke regler for virksomhedsoprettelse. Det europæiske private selskab vil tilbyde en fleksibel selskabsretsordning i hele EU og reducere opfyldelsesomkostningerne i forbindelse med oprettelse og drift af SMV'er.

Forenkling af regnskabskravene for mikrovirksomheder stod også på dagsordenen. Ministrene nåede til politisk enighed om et nyt direktiv, hvorefter medlemsstaterne kan fritage meget små virk­somheder (dvs. med under ti ansatte) for pligten til at offentliggøre årsregnskaber. Der er endnu ikke opnået enighed om, hvilke tærskler for omsætning og status, der skal anvendes til at definere mikrovirksomheder.

Inden for forskning gennemgik Rådet det fælles Eurostarsprogram, som støtter succesrige SMV'er ved medfinansiering af markedsorienterede forskningsprojekter, som virksomhederne gennemfører. Programmet er baseret på et storstilet europæisk samarbejde mellem medlemsstaterne om anvendt forskning og innovation på alle teknologi- og industriområder.

EU's 23 mio. SMV'er er rygraden i EU's økonomi, har hovedansvaret for at skabe velstand og øko­nomisk vækst og er drivkraft for innovation. Over 99 % af alle europæiske virksomheder i Den Europæiske Union er SMV'er. De beskæftiger over 90 mio. mennesker eller 67 % af arbejdsstyrken i den private sektor. Ni ud af ti SMV'er er mikrovirksomheder med under ti ansatte.

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Offentlig debat
Webcast af pressekonferencen

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?