Uformelle EU-ministermøder i Sverige

During the Swedish Presidency of the Council of the EU, informal ministerial meetings will be held at seven different locations – from Malmö in the south to Umeå in the north. The meetings are a chance for the ministers to have informal discussion on different topics, an opportunity for networking activities and a way for ministers from other member states than Sweden to become better acquainted with the host country.

<p>Stockholm<br />© European Communities</p>

Stockholm
© European Communities

Uformelle EU-ministermøder i Sverige


Stockholm
© De Europæiske Fællesskaber

Under det svenske formandskab for EU-Rådet vil der blive holdt uformelle ministermøder syv forskellige steder – fra Malmø i syd til Umeå i nord. Møderne giver ministrene mulighed for at føre uformelle drøftelser om forskellige emner og medvirke i netværksaktiviteter og giver ministre fra andre medlemsstater end Sverige mulighed for at lære værtslandet bedre at kende.

Den 18. november mødes ministrene med ansvar for e-forvaltning i Malmø. Ministermødet følges op af en todages konference. 1000 delegerede, der repræsenterer medlemsstaterne, EU-institutio­nerne og regionale, europæiske og internationale organisationer, vil mødes for at drøfte spørgsmål i forbindelse med e-forvaltning.

Växjö har modtaget mange internationale priser for sit arbejde på miljøområdet. Den 13.–15. september holdes det uformelle møde mellem landbrugs- og fiskeriministrene her. Temaet er landbrug og klimaforandringer. Ministrene vil blandt andet aflægge studiebesøg på lokale landbrugsbedrifter. Formålet er at vise, at der kan drives landbrug i områder, hvor de naturlige betingelser er vanskelige.

Havnebyen Göteborg er vært for tre uformelle ministermøder: undervisningsministrene den 23.‑24. september, forsvarsministrene den 28.–29. september og finansministrene (økofin) den 1.‑2. oktober. På undervisningsministrenes uformelle møde vil man fokusere på lærernes og skoleledernes vigtige rolle. På dagsordenen for forsvarsministrenes møde står bl.a. igangværende militære operationer og idéer til udvikling af kapacitet til håndtering af forskellige typer af kriser. På finansministrenes uformelle møde deltager medlemsstaternes centralbankchefer samt formanden for henholdsvis Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Den 6.–9. juli blev det uformelle møde i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) holdt i Jönköping. Under første del af mødet var der drøftelser om influenzapandemien, antibiotikaresistens og andre sundhedsspørgsmål. Anden del af mødet fokuserede på inklusion på arbejdsmarkedet og socialsikringspolitik.

Stockholm var værtsby for det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 15.–17. juli og vil også være det for udenrigsministrenes møde den 4.–5. september. Justits- og indenrigsministrene drøftede på deres uformelle møde det såkaldte Stockholmprogram. Det drejer sig om, hvordan samarbejdet mellem EU's medlemmer skal se ud på områder som politi- og toldsamarbejde, redningstjenester, samarbejde om strafferetlige og civilretlige spørgsmål, asyl- og migrationsspørgsmål samt visumspørgsmål og kontrol ved de ydre grænser. EU's 27 udenrigsministre vil på deres uformelle møde den 4.–5. september møde deres udenrigsministerkolleger fra kandidatlandene Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet, som vil deltage på mødets anden dag.

Energiministrenes uformelle møde den 23.–24. juli og miljøministrenes uformelle møde den 24.‑25. juli blev holdt i Åre. De drøftede energieffektivitet og miljøeffektiv økonomi - hvor økonomisk vækst kombineres med effektiv energiudnyttelse. Spørgsmålet om klimaforandring og vejen frem mod den internationale klimakonference i København i december var også på dagsordenen.

Umeå er vært for det uformelle møde mellem ministrene for konkurrenceevne den 14.–16. oktober. De vil drøfte det indre marked i lyset af finanskrisen. På dagsordenen står også en drøftelse af, hvordan Europa kan blive en mere miljøeffektiv økonomi.

For yderligere oplysninger henvises til:

Det svenske formandskabs websted

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?