Hvordan løse krisen i Mellemøsten?


Hvordan løse krisen i Mellemøsten?


Alexander Vondra, Czech Deputy
Prime Minister for European Affairs, Javier Solana
High Representative for the Common Foreign and Security Policy,
Secretary-General of the Council of the European Union
Photo: Council of the European Union

På rådsmødet den 26. januar blev EU's udenrigsministre enige om at fokusere på følgende i deres reaktion på den aktuelle krise i Gaza: omgående humanitær bistand til Gazas befolkning, forhindring af ulovlig handel med våben og ammunition, varig genåbning af grænseovergangsstederne på basis af aftalen om bevægelse og adgang fra 2005, rehabilitering og genopbygning samt genoptagelse af fredsprocessen. EU vil gå videre med denne dagsorden i tæt samarbejde med sine partnere i Kvartetten og de regionale aktører og i tråd med sin generelle tilgang til regionen, herunder statsopbygningsbestræbelserne. Til det formål er EU ved at udarbejde en arbejdsplan.

Rådet beklager dybt tabet af menneskeliv under denne konflikt og især de civile ofre. Det vil nøje følge undersøgelserne af påståede krænkelser af den humanitære folkeret. EU er rede til at optrappe sit allerede omfattende nødhjælpsbidrag og vil fortsat støtte FN og andre internationale organisationer i deres bestræbelser. Rådet fordømmer bombardementet af UNRWA's (De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten) infrastruktur i Gaza.

For at kunne yde hjælp til konfliktens ofre og bidrage til rehabiliteringen, genopbygningen og den økonomiske udvikling i Gazastriben vil overgangsstederne til Gaza skulle åbnes for humanitær bistand, varehandel og personer. Samtidig skal affyringen af raketter mod Israel og indsmuglingen af våben og ammunition til Gazastriben standses. EU er rede til at genoptage EU-grænsebistandsmissionen (EU BAM Rafah).

Mere information:

Rådets konklusioner (en/fr) (pdf)

Transmission af Rådets pressekonference

Kommende begivenheder:

Økofin-Råd (økonomi og finans), 10. februar




Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?