22-12-2011
Hovedprioriteten for det danske EU-formandskab i det første halvår af 2012 er at sikre en ansvarlig europæisk økonomi, så Europa kan overvinde krisen og komme tilbage på sporet, siger Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt i et eksklusivt interview til dette websted.
Statsminister, hvilke prioriteter har det danske EU-formandskab, der allerede er Danmarks syvende formandskab, i denne kritiske periode for den europæiske konstruktion?
Det danske formandskab har fire hovedprioriteter: For det første har vi brug for et mere ansvarligt Europa. Vi skal sikre en ansvarlig europæisk økonomi, så Europa kan overvinde krisen og komme tilbage på sporet. De økonomiske regler skal gennemføres effektivt, så vi kan genoprette finansmarkedernes tillid til de europæiske økonomier. For det andet har vi brug for et mere dynamisk Europa. Vi skal genskabe den europæiske vækst. Konsolideringen kan ikke stå alene, hvis vi vil skabe flere arbejdspladser i Europa. Denne prioritet hænger sammen med vores tredje prioritet: et grønt Europa. Med nye initiativer inden for energieffektivitet og vedvarende energi kan vi skabe grøn vækst i Europa. Endelig har vi brug for et sikkert Europa. I en globaliseret verden er der behov for en fælles europæisk indsats for at sikre borgernes sikkerhed og frihed.
Danmark overtager formandskabet i en krisetid, og Europa står over for store udfordringer. Krisen kommer til at påvirke alle vores aktiviteter de næste seks måneder og længere frem. Men det understreger bare, hvor vigtigt det er at sikre konkrete resultater, hvis vi vil have Europa tilbage på sporet. Jeg mener, at disse fire prioriteter er afgørende for at skabe grundlaget for den fremtidige vækst og jobskabelse.
Hvordan kan det danske formandskab bidrage effektivt til indsatsen for at løse statsgældskrisen i euroområdet og forbedre den økonomiske styring, når Danmark ikke deltager i euroen?
Det er vigtigt at gøre sig klart, at gældskrisen ikke kan isoleres til euroområdet. Alle EU-medlemsstater skal føre en sund økonomisk politik, hvor den nødvendige konsolideringsindsats kombineres med de ligeledes nødvendige reformer.
Som et ikkeeuroland kan og vil Danmark bidrage til denne vigtige dagsorden. Danmark vil med formandskabet drage fuld nytte af de styrkede regler for økonomisk styring i den såkaldte six-pack, som alle medlemsstater er blevet enige om. Vi vil bruge det europæiske semester som en ramme, der kan bidrage til en proces, hvor vi sikrer, at alle medlemsstater fører en ansvarlig økonomisk politik til gavn for de enkelte medlemsstater og EU som helhed.
Afgørelserne fra Det Europæiske Råds møde den 9. december om at styrke budgetdisciplinen og sikre økonomisk stabilitet bliver gennemført i de kommende måneder. Hensigten med disse afgørelser er i tråd med det danske formandskabs målsætning om at sikre et mere ansvarligt Europa.
Hvordan kan Europa kombinere de økonomiske stramninger med en stimulering af økonomisk vækst i EU?
Konsolidering hverken kan eller bør være det eneste redskab, der anvendes for at få Europa tilbage på sporet. Vi må stå på to ben og kombinere konsolidering med økonomisk vækst. EU har allerede fastlagt ambitiøse målsætninger i Europa 2020-vækststrategien, og medlemsstaterne har fastlagt deres nationale mål. Den årlige vækstundersøgelse indeholder også fem prioriteter, der nu skal indgå som en del af det europæiske semester.
Så vi har i det store og hele defineret, hvad vi skal. Nu skal vi bare sætte handling bag ordene. Danmark vil under sit formandskab gøre sit yderste for at drage fuld nytte af det indre marked, hvor der stadig er et uudnyttet potentiale. Vi vil i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner stræbe efter en hurtig gennemførelse af de initiativer, der har det største vækstpotentiale. Vi vil også fremme en ambitiøs grøn dagsorden, hvor EU fuldt ud udnytter sin førende position inden for klima og energi for at skabe grøn vækst.
Økonomiske stramninger og vækst er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. Vi har brug for en ansvarlig økonomisk politik for at skabe vækst, og vi har brug for vækst for at komme ud af krisen.
På hvilke områder ønsker det danske formandskab at fokusere EU's budget for perioden 2014-2020?
Forhandlingerne om EU's budget for 2014-2020 bliver et meget vigtigt anliggende under det danske formandskab, og vi vil gøre vores yderste for at skabe grundlaget for de afsluttende forhandlinger, der finder sted i andet halvår af 2012. EU's budget er et vigtigt redskab til støtte for EU's politikker. Under formandskabet vil vi omhyggeligt lytte til medlemsstaternes interesser for at sikre et budget, der giver de europæiske borgere en reel merværdi. I den nuværende situation mener jeg, at der er en særlig interesse i at sikre, at EU's budget i videst muligt omfang understøtter vækst og beskæftigelse.
Hvad skal der ske med det indre marked, så det de næste 20 år fortsat kan være en succes?
Vi er nødt til at modernisere det indre marked, så det fortsat kan fremme handel og vækst i hele EU. Vi støtter fuldt ud Kommissionens akt for det indre marked, som vil få høj prioritet under vores formandskab. Lovgivningen om det indre marked skal moderniseres og forenkles, så den vedbliver at være up to date i den globale konkurrence. Det vil gøre livet lettere for virksomhederne og forbedre adgangen til offentlige markeder. Vi bør også sikre adgang til risikovillig kapital, som især er vigtig for små og mellemstore virksomheder. Og vi bør gøre fremskridt med reformen af det europæiske patent for at anspore til innovation. Endelig er der et stort potentiale i udbygningen af det digitale indre marked, så forbrugerne er trygge ved at handle på tværs af grænserne ved hjælp af internettet, og virksomhederne tilskyndes til at udvikle nye digitale varer og tjenesteydelser.
Dette eftersyn er nødvendigt for at gøre det indre marked til en succes de næste 20 år. Det er ligesom en 20 år gammel bil – den har undertiden brug for et værkstedsbesøg.
Hvordan har De tænkt Dem at overbevise de andre medlemsstater om, at Europa også i en krisetid bør fremme den grønne dagsorden og vækst og øge sine investeringer i grønne teknologier, vedvarende energi og energieffektivitet?
Jeg vil sige, at vi ikke har noget valg. Et grønnere og mere bæredygtigt Europa vil måske af nogle blive betragtet som en uproduktiv nordisk målsætning. Det er jeg ikke enig i. Europa har i de kommende måneder en enestående mulighed for at slå ind på en konkurrencedygtig grøn vækstkurs. I den forbindelse vil det danske formandskab fokusere på vores fælles mål, nemlig en forøgelse af energieffektiviteten på 20 % inden udgangen af 2020, så der kommer skred i forhandlingerne om det vigtige direktiv om energieffektivitet. Det vil sende et klart signal til de europæiske markeder om, at der er efterspørgsel efter nye og innovative løsninger. Vi vil også bruge Kommissionens meddelelser om køreplanerne for kulstoffattig økonomi og energipolitik til at give EU den rigtige langsigtede strategi på energi- og klimaområdet. Vi ved, hvad vi ønsker at gøre i 2050, men vi behøver en klar strategi for, hvordan vi når dertil. Hvis vi sætter den rigtige kurs nu ved at skabe sunde incitamenter og et stærkt grundlag for en europæisk grøn industri, så den kan trives, vil vi have sikret vækst, job og et rent miljø til vores borgere og deres børn.
Hvilke initiativer vil det danske formandskab iværksætte for at opnå et mere sikkert Europa, både udadtil og indadtil?
Danmark mener, at vi har brug for et sikkert Europa. Et Europa, hvor den enkelte borger frit kan benytte sig af et af Den Europæiske Unions væsentligste resultater: retten til at færdes frit. Men vi må også effektivt tage de udfordringer op, der dannes i kølvandet på, at vi bevæger os frit. I den henseende er der behov for et stærkere samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder. For eksempel vil vi under dansk formandskab sætte skub i forhandlingerne om den europæiske efterforskningskendelse. Dette instrument bliver et effektivt hjælpemiddel i politiindsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet. Der er ingen grund til, at det skal være mindre effektivt for os at bekæmpe kriminalitet, blot fordi en efterforskning omfatter forskellige medlemsstater. Vi vil også arbejde for at videreudvikle Schengenområdet med nye instrumenter til evaluering og håndtering af vanskelige situationer såsom et ekstremt pres på de ydre grænser, som truer hele systemets funktionsdygtighed. Når alt kommer til alt, bør det være vores vision at sikre de rettigheder og friheder, som det er lykkedes os at skabe for vores borgere.
