Det irske rådsformandskabs fulde arbejdsprogram er netop offentliggjort

Det irske rådsformandskabs arbejdsprogram, der har overskriften "For stabilitet, vækst og beskæftigelse", blev officielt lanceret i Dublin den 9. januar 2013.

<p><br />Det irske formandskabs logo</p>


Det irske formandskabs logo

For at markere begivenheden aflagde Det Europæiske Råds formand Herman Van Rompuy besøg i Dublin, hvor han drøftede arbejdsprogrammet og det irske formandskabs vigtigste prioriteter med Taoiseach Enda Kenny og Tánaiste Eamon Gilmore.

Arbejdsprogrammet for de næste seks måneder fastlægger det irske formandskabs centrale principper:

    • varig genopretning, der sætter borgeren i centrum
    • investering i beskæftigelsesvenlig vækst og i Europas ressourcer
    • Europa og verden: et win-win-forhold til vore partnere

Det irske formandskabs fulde arbejdsprogram

De vigtigste prioriteter i alle ni rådssammensætninger er:

  1. Sikring af stabilitet: fokus på bankunionen, det europæiske semester og næste fase af reformer af Den Økonomiske og Monetære Union.
  2. Investering i bæredygtig vækst og beskæftigelse: blandt de væsentligste opgaver er fremtidens indre marked, herunder et digitalt indre marked, ungdomsarbejdsløshed og intelligent og bæredygtig vækst.
  3. Europa og verden: bidrag til indsatsen for fred, demokrati og velstand samt en prioritering af bilaterale handelsaftaler med nøglepartnere, herunder Amerikas Forenede Stater.

 

Se også:

 


Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?