Rådet for Udenrigsanliggender samles i Bruxelles
Catherine Ashton, Unionens
højtstående repræsentant
for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik
© Den Europæiske Union
01-02-2013
På samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 31. januar var der fokus på EU's sydlige nabolande. Andre emner omfattede de udenrigspolitiske prioriteter for præsident Obamas anden valgperiode, situationen i Mali og Somalia og de foreslåede skridt hen imod en EU-politik for Arktis.
På samlingens første del drøftede ministrene Det Arabiske Forår og den seneste udvikling i Syrien og Egypten.
Med hensyn til Mali vedtog de konklusioner efter at være blevet orienteret om situationen og status for EU's uddannelsesmission (EUTM)
Der blev også vedtaget konklusioner om Somalia. Ministrene gav tilsagn om EU's støtte til landets overgang i overensstemmelse med den nye regerings vision og prioriteter og tilsluttede sig en terrorbekæmpelseshandlingsplan for regionen. Under frokosten mødtes de med Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud.
På eftermiddagens samling udvekslede Rådet synspunkter om de udenrigspolitiske prioriteter med hensyn til den nye regering i USA. Det drøftede også en fremtidig EU-politik for Arktis og bekræftede på ny sin støtte til en EU-ansøgning om deltagelse i det Arktiske Råd som observatør.
Se også: