Influenzapandemien og beskyttelse af borgerne
 |
|
© Fotolia
|
Den 12. oktober godkendte Sundhedsrådet en koordineret EU-strategi for H1N1-influenzapandemien. Den behandler centrale emner som adgang til vacciner, globalt samarbejde og kontinuitet i de essentielle tjenesteydelser.
Ministrene var enige om, at medlemsstater, der ikke har nogen aftaler om indkøb af vacciner, bør overveje at slå sig sammen om at samle deres udbud i fælles pakker. EU erklærede sig rede til at støtte et bredere internationalt samarbejde i FN-regi.
For at undgå, at pandemien fører til afbrydelse af transport (af fødevarer, medicin, brændstof osv.), kommunikation og energiforsyning, besluttede ministrene at intensivere medlemsstaternes tværsektorielle koordination.
Efter at have rådført sig med eksperter bekræftede Rådet, at der er tre prioriterede vaccinationsgrupper: kronisk syge, gravide og sundhedspersonale. Afhængigt af, hvordan pandemien udvikler sig, og på grund af forskelle i nationale forhold vil der dog kunne opstå behov for landespecifikke tiltag. I de seneste dage er nye pandemiske influenzavacciner blevet godkendt i Europa. Da der i starten ikke vil være vaccine nok til alle, må medlemsstaterne prioritere.
Ministrene bekræftede på ny, at de vil respektere de eksisterende solide reguleringsprocedurer, således at der kan stilles effektive og sikre vacciner af høj kvalitet til rådighed overalt i EU.
Mere information:
Rådets konklusioner (pdf)
Transmission af Rådets pressekonference