Fiskekvoter for Østersøen i 2012 vedtaget

EU's medlemsstater nåede til enighed om den maksimale mængde fisk (samlet tilladt fangst-mængde) og tildelingen til medlemsstaterne (kvoter) af bestemte fiskebestande, som kan fan-ges i Østersøen i 2012. De fastlagde også fiskeriindsatsbegrænsningerne for Østersøbestanden af torsk i samme periode.

<p>© Fotolia</p>

© Fotolia

"Dette er som altid et meget følelsesladet spørgsmål," påpegede Marek Sawicki, minister for landdistriktudvikling i Polen, som ledede samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i Luxembourg den 21. oktober. "Det er nødt til at være meget afbalanceret, da vi på den ene side skal beskytte Østersøens bestande og på den anden side sikre, at der tages hensyn til medlemsstaternes interesser. Der var tale om et meget vanskeligt kompromis," fastslog Marek Sawicki.

I henhold til aftalen vil den samlede tilladte fangstmængde (TAC'er) for de østlige og vestlige bestande af østersøtorsk blive forhøjet med henholdsvis 15 % og 13 % i 2012, da den langsigtede forvaltningsplan for denne art (gennemført siden 2008) har medvirket til at få den op på et bæredygtigt niveau igen, og bestandene er blevet genoprettet.

Den samlede tilladte fangstmængde for sild vil blive forhøjet med 2 % i Den Botniske Bugt. I henhold til tilgængelige videnskabelige data er bestandene i den øvrige del af den østlige Østersø og Rigabugten imidlertid endnu ikke tilstrækkeligt genoprettet. TAC'erne for disse områder vil derfor blive nedsat (i forhold til sidste års kvoter) med henholdsvis 27 % og 16 %.

Situationen for bestanden af østersølaks i denne region kræver øjeblikkelig handling i henhold til videnskabelige data, og medlemsstaterne nåede til enighed om, at TAC'en i den centrale del af Østersøen skal nedsættes med 51 % i forhold til sidste års kvoter og forblive på samme niveau som sidste år for bestanden i Den Finske Bugt. Visse medlemsstater fandt, at den oprindelig foreslåede nedsættelse var alt for vidtgående og ikke tog hensyn til fiskeriet i indvande.

TAC'en for brisling vil blive nedsat med 22 % til 225 237 tons.

Medlemsstaterne var ikke enige i den foreslåede forsigtige nedsættelse af TAC'erne for rødspættebestanden med 25 %, da de ikke mente, at der findes tilstrækkelige videnskabelige data til at fastlægge et korrekt fangstniveau. Det blev i stedet vedtaget at nedsætte TAC'en med 5 %, indtil der foreligger mere nøjagtige videnskabelige data, så fiskernes interesser ikke påvirkes negativt.

Der vil blive åbnet for disse fiskerier den 1. januar 2012.

 

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Webcast af pressekonferencen

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?