01-01-2013
"Finanspagten" træder i kraft den 1. januar 2013
Traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (også kaldet "finanspagten") trådte i kraft den 1. januar 2013, efter at Finland havde ratificeret den. Formålet med traktaten er at styrke den finanspolitiske disciplin i euroområdet gennem "reglen om budgetbalance" og den automatiske korrektionsmekanisme.
© Europäische Union
Traktaten skulle ratificeres af 12 euromedlemsstater for at træde i kraft. Denne betingelse blev opfyldt, da Finland, der var den 12. euromedlemsstat, som ratificerede traktaten, deponerede sit ratifikationsinstrument den 21. december 2012.
Traktaten er juridisk bindende som en international aftale og er åben for de EU-lande, der ikke allerede har undertegnet den.
Traktaten blev udarbejdet i forlængelse af den afgørelse, der blev truffet af lederne i euroområdet i december 2011, om, at der er behov for stærkere foranstaltninger til at styrke stabiliteten i euroområdet. Den blev undertegnet den 2. marts 2012 af 25 EU-lande.
Det er meningen, at den så hurtigt som muligt skal indarbejdes i de eksisterende EU-traktater. De nødvendige skridt til at gøre dette skal tages inden for de kommende fem år.
Begrænsning af underskuddene – reglen om budgetbalance
Den nye traktat kræver, at de deltagende medlemsstaters nationale budgetter skal være i balance eller udvise et overskud. Dette mål anses for at være nået, hvis deres årlige strukturelle offentlige budgetunderskud ikke overstiger 0,5 % af BNP i løbende priser.
Derudover skal underskuddet være i overensstemmelse med det landespecifikke minimumsbenchmark for holdbarhed på lang sigt. Dette tal er fastsat i det forebyggende element i stabilitets- og vækstpagten. Tilpasningen hen imod dette mål vurderes hvert år i forbindelse med det europæiske semester.
Midlertidig afvigelse fra "reglen om budgetbalance" er kun tilladt under særlige økonomiske omstændigheder, for eksempel en alvorlig økonomisk krise. Hvis den offentlige gæld er væsentligt lavere end referenceværdien på 60 % af BNP, kan grænsen for underskuddet fastsættes til 1 % af BNP.
Den automatiske korrektionsmekanisme
Hvis en medlemsstat afviger fra reglen om budgetbalance, igangsættes en automatisk korrektionsmekanisme. Medlemsstaten vil skulle korrigere afvigelserne inden for et bestemt tidsrum.
Mekanismen vil fuldt ud respektere de nationale parlamenters beføjelser.
Gennemførelse af reglerne i national lovgivning
Medlemsstaterne skal indarbejde kravet om budgetdisciplin og den automatiske korrektionsmekanisme i deres nationale lovgivning, helst på forfatningsniveau.
Fristen for dette er senest et år (dvs. senest den 1. januar 2014) efter ikrafttrædelsen af traktaten.
Den Europæiske Unions Domstol
Hvis en medlemsstat ikke rettidigt gennemfører "reglen om budgetbalance" og korrektionsmekanismen, har EU-Domstolen kompetence til at træffe afgørelse i sagen.
Domstolens dom bliver bindende og kan følges op med en bøde på op til 0,1 % af BNP, hvis den ikke efterkommes.
Dette beløb skal indbetales til den europæiske stabilitetsmekanisme, hvis landets valuta er euroen; i modsat fald indgår betalingen i EU's almindelige budget.
Ændring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
Beslutningstagningen i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bliver mere automatisk end i dag: Euromedlemsstaterne er enige i at støtte Kommissionens henstillinger og forslag til Rådets retsakter, undtagen når et kvalificeret flertal af dem er imod.
En medlemsstat, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal desuden iværksætte et "budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram".
Dette program vil indeholde en udførlig beskrivelse af de strukturreformer, som medlemsstaten skal gennemføre for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af sit underskud.
Sådanne programmer vil blive forelagt Rådet og Kommissionen med henblik på godkendelse. Gennemførelsen af dem vil blive overvåget i overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten.
Yderligere samordning
De medlemsstater, der har tiltrådt traktaten, skal orientere Europa-Kommissionen og Rådet om deres planer for udstedelse af offentlige gældsbeviser. Desuden skal de drøfte og, hvis det er relevant, på forhånd samordne alle de store økonomiske reformer, som de planlægger at gennemføre, både indbyrdes og med EU-institutionerne.
Styringen i euroområdet
Stats- og regeringscheferne for euromedlemsstaterne mødes mindst to gange om året på "eurotopmøder" sammen med Europa-Kommissionen.
De vælger en formand for eurotopmødet med simpelt flertal. Formanden for Den Europæiske Centralbank deltager i eurotopmøder. Formanden for Europa-Parlamentet kan indbydes til at blive hørt.
Lederne af de medlemsstater uden for euroområdet, der har ratificeret traktaten, deltager ligeledes i disse møder, når det er relevant, og mindst en gang om året .
Samarbejde mellem parlamenterne
Europa-Parlamentet og de deltagende medlemsstaters nationale parlamenter vil samarbejde om spørgsmål vedrørende budgetpolitikker og andre spørgsmål, der er omfattet af traktaten.
Med henblik herpå vil de oprette et organ bestående af repræsentanter for de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Organet træffer selv afgørelse om sin organisation.
Yderligere oplysninger: