EU's syvårige budgetramme: Rådet parat til en aftale

Rådet gentog, at det ønsker at afslutte forhandlingerne med Europa-Parlamentet om EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.

<p>© Daevid, Fotolia.com<em></em></p>

© Daevid, Fotolia.com

Rådet støttede på samlingen den 22. april 2013 det irske formandskabs bestræbelser på at indgå en aftale med Europa-Parlamentet om den næste FFR inden udgangen af juni. "Vi har ingen tid at spilde med hensyn til at komme videre i vore drøftelser om FFR" sagde den irske vicepremierminister samt udenrigs- og handelsminister, Eamon Gilmore. "Vi er nødt til at kunne forsikre vore borgere om, at de nye programmer vil være klar i tide i begyndelsen af næste år."

Rådet er også indstillet på at arbejde konstruktivt med forslaget til ændringsbudget nr. 2 for 2013. Der er tale om et forslag fra Kommissionen om at forhøje budgettet for 2013 med 11,2 mia. EUR. "For ikke at forsinke drøftelserne om FFR foreslår vi at gå videre med begge processer sideløbende" forklarede Eamon Gilmore, der stadig ser optimistisk på mulighederne for at indgå en aftale: "Efter at have hørt Europa-Parlamentets betænkeligheder og lyttet meget omhyggeligt til medlemsstaternes synspunkter føler jeg mig overbevist om, at vi med tilstrækkelig velvilje fra alle sider vil kunne nå frem til en tilfredsstillende aftale om FFR."

 

Se også:

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?