19-07-2011
Forhandlingerne om EU's næste budgetramme på lang sigt starter, når kommissærerne Janusz Lewandowski og Maroš Šefčovič har forelagt Kommissionens forslag på samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender den 18. juli.
Denne nye "flerårige finansielle ramme" (FFR) vil omfatte perioden fra 2014 til 2020.
FFR begrænser EU's udgifter inden for en bestemt tidsperiode ved at fastsætte årlige lofter for
- EU's udgifter som helhed
- hver udgiftskategori.
FFR pålægger således Den europæiske Union budgetdisciplin ved at sikre, at EU's årsbudget ikke overstiger de vedtagne lofter. Samtidig omsætter den EU's politiske prioriteter til tal.
I henhold til Kommissionens forslag vil betalinger i denne syvårsperiode svare til én procent af EU's bruttonationalindkomst.
Kommissionen foreslår, at EU's udgifter i den næste FFR skal rettes mod finansiering, der skaber særlig høj merværdi i forhold til, hvad der kan gøres på nationalt plan. Kommissionen foreslår også nye prioriteter, f.eks. grænseoverskridende infrastruktur med henblik på energi, transport- og kommunikation, forskning og sikre ydre grænser.
Lissabontraktaten er den første EU-traktat, hvor FRR direkte nævnes. Ifølge Lissabontraktatens bestemmelser forudsætter FFR enstemmig støtte fra Rådet og Europa-Parlamentets godkendelse. Den nuværende FFR indgår i en interinstitutionel aftale vedtaget mellem Rådet. Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Europaministrene forventes at føre en foreløbig drøftelse om forslagene på deres uformelle møde i Sopot, Polen, den 28.-29. juli. Målet er at få FFR vedtaget inden udgangen af 2012, så der er tilstrækkelig tid til at tilrettelægge de programmer og projekter, der skal finansieres inden for den finansielle ramme.
Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Webcast af pressekonferencen
Meddelelse fra Kommissionen - Et budget for Europa 2020 (pdf)
Webstedet for den flerårige finansielle ramme for 2014-2010 (på Europaserveren)
Kommissær for finansiel programmering og budget Janusz Lewandowskis websider (på Europaserveren)